Patienter med diabetisk neuropati har markant større risiko for faldulykker

Der er en markant forhøjet risiko for at falde og pådrage sig alvorlige skader, hvis man har diabetisk neuropati. Læge Anders Stouge forklarer, hvordan regelmæssig fodterapi, screening og styrke- og balancetræning kan være nøglen til bedre forebyggelse.

Hård hud kan være tegn på sjælden sygdom

Palmoplantar keratodermi er en sygdom, der giver fortykket hud på fødder og hænder. Forsker og læge Stine Bjørn Gram forklarer, hvordan du som sundhedsfaglig kan spotte mennesker med denne sjældne sygdom.

Danske børnefødder skal kortlægges

Et tværfagligt forskningsprojekt mellem ortopædkirurger og fodterapeuter skal skabe grundlag for fremtidig forebyggelse af fodproblemer hos børn. Christina Ystrøm-Bjerge, forsknings- og efteruddannelseskonsulent i Danske Fodterapeuter, fortæller om projektet.

Operation anbefales nu til alle patienter med sår på hammertæer

Ortopædkirurg Jonas Askø Andersen forklarer, hvorfor nye internationale retningslinjer anbefaler operation til diabetespatienter med aktive sår eller forstadier til sår på hammertæer.

Er foden rød og hævet hos diabetespatienten? Så bør du mistænke Charcotfod

For første gang er der kommet internationale retningslinjer for Charcotfod. Læge Klaus Kirketerp-Møller forklarer, hvordan du opdager den sjældne sygdom hos diabetespatienter.

Små klinikker kan skrue op for klimaindsatsen

Klimaforandringerne er den største trussel mod folkesundheden. Læge Nanna Holt Jessen fra interessegruppen Grøn Praksis fortæller, hvorfor også små klinikker bør tænke mere bæredygtigt.

Hvorfor er det vigtigt, at små klinikker kommer ind i klimakampen?
”WHO (World Health Organization) har erklæret klimakrisen som den største trussel mod folkesundheden. I Danmark står sundhedsvæsenet for 6 % af landets CO2-udledning. Derfor har hele sundhedsvæsenet – inklusiv små klinikker – et ansvar for at tænke bæredygtighed ind i hverdagen.” 

Hvad hvis man ikke har tid til det? Som selvstændig erhvervsdrivende har man jo opgaver nok at se til.
”Vi har fuld respekt for, at der kan være travlt ude i klinikkerne – det gælder både for læger og fodterapeuter. Så jeg forstår godt, hvis nogen tænker: Er det vigtigt, at det lige er mig, der gør noget? Men det hardcore argument for, at vi alle bliver nødt til at ændre vaner, er, at det er nødvendigt. Generationerne efter os har brug for, at vi alle gør noget for klimaet nu!” 

Gode råd til at minimere klinikkens klimaaftryk  

Skru ned for forbruget: Spar CO2 og penge på elregningen ved at blive mere energieffektiv. Skru eventuelt ned for varmen med én grad, udskift til LED-pærer, sluk for strømmen om natten, eller investér i solceller og isolering af klinikken. 

Undgå engangsudstyr, hvor det er muligt: Engangsudstyr er forbundet med øget affaldsproduktion og kan have negativ påvirkning af klima og miljø. Vær nysgerrig og prøv at undersøge, om der findes andre alternativer.  

Tag cyklen: Sørg for, at klinikken har gode cykelparkeringsforhold, så motivationen er høj for at komme dertil på cykel – både for patienter og medarbejdere. 

Inspiration fra og til netværk: Lad dig inspirere af kolleger, som allerede er gået i gang med klimavenlige og bæredygtige tiltag. Og giv dine erfaringer og gode råd videre til andre. 

Affaldssortering: Lav en genbrugs- og affaldspolitik for klinikken. Forsøg desuden at planlægge jeres indkøb for at undgå spild og for hyppige småindkøb. Sørg for at lave et system for varer med datofrist, så det, der udløber først, er lettest at komme til. 

Kilde: Grøn Praksis 

Hvor kan en klinik gøre den største forskel for klimaet?
”I Grøn Praksis anbefaler vi, at man laver et konkret mål med fx tre grønne tiltag for klinikken, som man vil arbejde på det næste år. Vi ved fra forskning, det er svært at ændre vaner. Derfor er det vigtigt at være realistisk omkring, hvad man kan overskue at gøre – har man alt for høje ambitioner og for mange projekter, taber man hurtigt pusten. Så mit allervigtigste budskab i klimakampen er: Hellere gøre én ting for klimaet end slet ikke at gøre noget. Det kunne fx være at købe svanemærkede produkter, bruge metal i stedet for engangsinstrumenter eller investere i en el-cykel til hjemmebesøg.” 

Skal man have dårlig samvittighed, hvis man fx bruger engangsinstrumenter eller ikke køber svanemærkede produkter?
”Vi ønsker hverken at udskælde eller belære andre ved sige: I gør det ikke godt nok! Vi vil hellere motivere til at gøre en forskel og fortælle, at selv de små handlinger nytter. Derfor tager vi udgangspunkt i den nyeste viden – vi kan fx vise med en graf, at det faktisk nytter at rengøre metal i stedet for at bruge engangsinstrumenter. Det er en meget bedre motivation. Det er vigtigt for os, at det bliver en dialog og ikke klima-skældud.” 

Grøn inspiration fra udlandet

Det britiske sygehusvæsen NHS er lykkedes med at nedbringe deres CO2-udslip med næsten 20% fra 2007-2017.

Det er blandt andet sket ved en målrettet forbedring af indkøbspolitik og ordinationsmønstre. Noget medicin er nemlig mere klimatungt end andet – fx svarer klimaaftrykket for en enkelt inhalationsspray til en køretur i bil på cirka 280 km. Klimaaftrykket for en tilsvarende pulverinhalator svarer til ca. 6 km køretur. Medicin står for næsten en fjerdedel af det britiske sundhedsvæsens samlede CO2-udledning. 

I projekt ’Bæredygtig Vårdcentral’ i Värmland i Sverige er to pilotpraksisser i gang med at reducere deres CO2-udledning primært ved at ændre på udskrivelse af lægemidler og brug af engangsmaterialer. En af de praktiserende læger er nu ansat af region Värmland for at udbrede konceptet til resten af området. 

Kilde: Grøn Praksis

Filosofien bag Grøn Praksis er, at hele sundhedssystemet skal blive aktive i klimakampen. Har det været svært at få et helt system til at engagere sig?
“Nej, ikke når de først forstår at bæredygtig udvikling indeholder både et økonomisk, et socialt og klimamæssigt perspektiv. Jeg plejer at sammenligne det med en taburet – hvis du fjerner ét af benene, så vælter hele taburetten. Hvis man vil have en sund økonomisk klinik eller sundhedsvæsen, så bliver man nødt til også at have fokus på det sociale ansvar og klimaet” 

Hvad er det næste skridt for Grøn Praksis?
“Det er vigtigt for os, at det ikke kun bliver den enkelte læge eller fodterapeuts ansvar for at løse klimakrisen. Derfor arbejder vi i Grøn Praksis på mere politisk opbakning og flere strukturelle tiltag til den grønne dagsorden. Det er sammen, at vi gør den største forskel.” 

Foreningen Grøn Praksis

Grøn Praksis er en interessegruppe under DSAM – Dansk Selskab for Almen Medicin, som har eksisteret siden januar 2021. 

Baggrunden for interessegruppen er, at klimaforandringer er den største trussel for den globale sundhed og samtidig er sundhedsvæsenet en af de væsentligste bidragsydere til udledning af CO2. I Danmark står sundhedsvæsenet for cirka 6% af det samlede CO2 -aftryk. 

Grøn Praksis ønsker derfor at bane vejen for almen praktiserende læger i hele landet, der ønsker at nedbringe deres CO2-aftryk. Det gør de ved at formidle viden om sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed til praktiserende læger og patienter. De har blandt andet udviklet et idékatalog med inspiration til mulige grønne tiltag, der sænker CO2– aftrykket uden at sænke kvaliteten i praksis. 

Kilde: Grøn Praksis og WHO

Blå Bog

Nanna Holt Jessen 

Læge og forsker

Portræt af Nanna Holt Jessen
NYHEDSBREV

Modtag nyheder fra Corpes

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.