Sundhedsstrukturreform: Man kan komme rigtig langt, hvis man får etableret bedre kommunikation på tværs af sektorerne, mener Cille Holse, formand for Danske Fodterapeuter.
Hvad mener du er de vigtigste forbedringer, en sundhedsstrukturreform kan indebære for patienterne i praksissektoren?
Jeg kunne fx godt tænke mig, at hele praksissektoren kunne dele journaler med sygehusene og få adgang til det fælles medicinkort. Det ville give hele praksissektoren mulighed for at dele og modtage vigtig information.
Reformen kunne også fjerne nogle af flaskehalsene i sundhedsvæsenet. Det er fx oplagt at overlade behandlingen fodvorter til fodterapeuter og fjerne kravet om henvisning til behandling af nedgroede negle. Det ville frigive værdifuld tid hos de praktiserende læger.
Ulighed i sundhed stiger
Hvordan kan man mindske ulighed i sundhed ved at se på egenbetalingen i praksissektoren?
Jeg synes, at det er en god idé at ensrette ydelserne på tværs af sektorerne. Helt lavpraktisk skal borgerne fx betale for nogle ydelser hos privatpraktiserende fodterapeuter, som de kan få gratis på sygehusene eller via kommunerne. Det skaber ulighed, som især rammer diabetespatienter, der fravælger nødvendig sårbehandling, fordi de ikke har råd. Denne forsinkelse kan få alvorlige konsekvenser såsom øget risiko for amputation.
Hvilke udfordringer giver det for sammenhængen i sundhedsvæsenet, at fodbehandlinger med kommunalt tilskud kan ske uden for sundhedsvæsenet?
Vi risikerer at forringe kvaliteten i behandlingen, når vi ikke sikrer, at alle offentlige sundhedstilskud sker i regi af sundhedsvæsenet. Borgere går glip af væsentlige sundhedsfaglige kompetencer og patientsikkerhed, fordi kommunikationen og henvisninger til andre behandlere risikerer at gå tabt. Det er særligt kritisk for patienter med risiko for sår, hvor hurtig og effektiv kommunikation kan være afgørende for at undgå amputationer.
Udfordring med flere multisyge
Hvordan kunne reformen gøre det nemmere for praksissektoren at behandle det stigende antal multisyge og ældre i befolkningen?
Det er afgørende, at kommunikationen mellem sektorerne forbedres, da det nuværende system, hvor alt skal gå gennem egen læge, hæmmer samarbejdet. Hvis man gør det frit for fodterapeuter at nedsætte sig og arbejde under overenskomsten, kunne også gøre det lettere at behandle det stigende antal multisyge og ældre. Vi ved, at nogle patienter opgiver at få en tid på grund af lange ventelister, hvilket betyder, at de ikke får foretaget nødvendige undersøgelser og vejledning.
Kan du pege på nogle af de områder, hvor fodterapeuter kan bidrage til at nedbringe antallet af amputationer?
Fodterapeuter forebygger hvert år fodsår og amputationer hos cirka 50 procent af danskere med diabetes. Hvis vi kan øge denne andel, ville vi også kunne bidrage til at nedbringe endnu flere amputationer. Desuden ville det være en stor fordel, hvis vi kunne strakshenvise patienter med alvorlige fodsår, charcotfod, nedsat blodforsyning eller infektion til hospitalerne, så patienterne kan komme i behandling hurtigst muligt. Det ville afværge flere amputationer, redde livskvaliteten for borgerne og spare samfundet for mellem 600.000 til 1 million kroner pr. amputation.
Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen, mener, at mennesker med diabetes bør have direkte adgang til specialiseret sårbehandling og lige adgang til fodterapeut i alle regioner.
