Operation anbefales nu til alle patienter med sår på hammertæer
Ortopædkirurg Jonas Askø Andersen forklarer, hvorfor nye internationale retningslinjer anbefaler operation til diabetespatienter med aktive sår eller forstadier til sår på hammertæer.
Ortopædkirurg Jonas Askø Andersen forklarer, hvorfor nye internationale retningslinjer anbefaler operation til diabetespatienter med aktive sår eller forstadier til sår på hammertæer.
Hvad er det nye i de internationale retningslinjer fra gruppen International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) om tenotomi til diabetespatienter med sår på hammertæer?
“Anbefalingen om tenotomi (overskæring af sene, i dette tilfælde senen i tåen, red.) er ændret fra at være en svag anbefaling i retningslinjerne fra 2019 til at være en moderat anbefaling nu. Det lyder måske ikke af så meget, men det er faktisk det højeste niveau der findes for et operativt indgreb på den diabetiske fod. Det betyder i praksis, at har man en patient med sår på en hammertå, skal man lave en tenotomi. For at sætte det i sammenhæng; havde det været en dansk retningslinje, så kan man som læge få en påtale for ikke at anbefale indgrebet til patienten.”
Så ifølge de nye retningslinjer bør alle patienter med et sår på en hammertå få en tenotomi?
“Ja. Og faktisk ikke kun, hvis patienten allerede har et sår, men også hvis man har forstadier til sår – fx callositeter (hård hud, red.), rødme eller negleforandringer. Her er anbefalingen også en tenotomi.”
Tenomi betyder at skære en sene over. Man laver en tenotomi på en tå for at undgå eller behandle sår på hammertæer.
En tenotomi er et meget lille indgreb, der foregår i lokal bedøvelse og udføres med en nål. Det varer få minutter og foretages af en ortopædkirurg, som er en læge med speciale i knogler, led og muskler.
Kirurgen skærer senen over og der efterlades kun et lille hul på patientens hud efter nålen. Indgrebet gør, at tåen igen kan strækkes og dermed undgår patienten yderligere sår.
Kilde: Nordsjællands hospitals hjemmeside og Steno Diabetes Center Copenhagen
Hvordan er IWDGF kommet frem til de nye retningslinjer?
“Det er hovedsageligt på baggrund af den forskning, som vi har udført på SDCC (Steno Diabetes Center Copenhagen) sammen med Videncenter for Sårheling og Nordsjællands Hospital. Vi har lavet en stor randomiseret, klinisk undersøgelse, hvor vi har undersøgt, hvad der sker med patienterne, der får en tenotomi, og patienter der ikke får en tenotomi. Resultaterne viser, at vi både kunne få sårene til at hele hurtigere hos patienter med hammertæer, og faktisk forebygge sår hos patienter med forstadier til fodsår på deres tæer.”
Hvornår bør man henvise en patient videre til egen læge med henblik på at få en tenotomi?
“Ifølge de internationale retningslinjer skal patienten have både fleksible hammertæer, nervebetændelse og forstadie til fodsår. Det vil sige callositeter, rødme eller negleforandringer.
Spørger du mig personligt, så vil jeg fremhæve, at en tenotomi også kan forbygge fodsår. Så hvis en patient har en hammertå, nervebetændelse og diabetes, så synes jeg, at de bør sendes videre, så det kan blive vurderet, om der er behov for en operation. Det betyder meget, hvis vi kan forbygge såret, før det opstår. “
International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) udarbejder evidensbaserede retningslinjer for at informere sundhedspersonale over hele verden. Retningslinjerne beskriver, hvordan man kan forebygge og håndtere den diabetiske fod. Arbejdsgruppen består af blandt andre læger, kirurger, sårsygeplejersker og fodterapeuter fra hele verden. I 2019 deltog flere danske eksperter.
Formålet med de internationale retningslinjer er at klæde multidisciplinære teams på til at dele fælles mål og følge evidensbaseret behandling om den diabetiske fod.
I maj 2023 udkom en opdateret version af de internationale retningslinjer for den diabetiske fod.
Nogle patienter vil måske synes, at en operation er lidt voldsomt for at forbygge et sår, der ikke er der endnu. Hvad siger du til dem?
“Jeg plejer at sige til de af mine patienter, der er nervøse: “Du skal sammenligne det med at få taget en blodprøve.” Det er et meget lille indgreb, jeg bruger kun en nål og risikoen for komplikationer ved operationen er meget lille. Til gengæld er konsekvensen af et sår på tåen, som vi ikke kan behandle, en amputation.”
Er der i dag forskel på de internationale og danske retningslinjer for tenotomi?
“Der er meget stor forskel. Jeg undrer mig over, at man i Danmark ikke er bedre til at bruge og implementere IWDGF’s retningslinjer. De er så gennemarbejdet, så jeg har svært ved at forstille mig, at det ikke kunne indføres i det danske sundhedssystem uden problemer.
Sundhedsstyrelsen har i stedet valgt at lave en kort, klinisk retningslinje om den diabetiske fod. Men her har man kun udvalgt seks områder – og tenotomi er fx slet ikke med som emne. Så lige nu er der faktisk ingen danske retningslinjer for, hvornår man bør udføre en tenotomi. Og det er lidt ironisk, når det største studie, der er lavet, er dansk. “
Har du et budskab til det sundhedspersonale, der er i tæt kontakt med patienter med diabetes?
“Læs IWDGF’s retningslinjer – især den, der hedder de praktiske retningslinjer. Spørger du mig, burde det næsten være lovpligtigt at alle, der arbejder med diabetiske fødder, læser dem. De her retningslinjer er gennemarbejdet af dygtige folk og giver den nyeste viden på området. Det er en kæmpe hjælp at læse dem, hvis man arbejder med diabetiske fødder. “
Jonas Askø Andersen
Læge og forsker
Læs mere
Artikel: Flexor Tendon Tenotomy Treatment of the Diabetic Foot: A Multicenter Randomized Controlled Trial
Artikel: Long term effects of flexor tenotomies