For første gang er der kommet internationale retningslinjer for Charcotfod. Læge Klaus Kirketerp-Møller forklarer, hvordan du opdager den sjældne sygdom hos diabetespatienter.
Hvornår skal man mistænke, at en patient har Charcotfod?
“Er foden varm, hævet eller rød hos en patient med diabetes – så overvej muligheden for Charcotfod. Man kommer hurtigt til at mistænke en infektion, men hvis der ingen synlige sår er på foden, så er der større sandsynlighed for Charcotfod. Mange diabetespatienter har neuropati og er måske mindre opmærksom på føddernes tilstand. Derfor er det vigtigt, at alle i sundhedsvæsenet kender til Charcotfod. Selvom det er en sjælden tilstand, så er den alvorlig for dem, der får den.”
Hvad er den vigtigste anbefaling fra the International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF)’s nye retningslinjer for Charcotfod?
“Overvej altid muligheden for at diabetespatienter kan have Charcotfod! Det er den allerførste anbefaling i de nye retningslinjer og klart den vigtigste. Det er en forfærdelig sygdom, som vi skal opdage så hurtigt som muligt. Derfor er det vigtigt, at de, der møder diabetespatienter i sundhedsvæsenet, kender til sygdommen.”
Charcotfod er en sjælden tilstand hos personer med diabetes, såvel type 1 som type 2. I den aktive fase er tilstanden karakteriseret ved inflammation lokalt i knoglerne, hvilket kan ses ved rødme, varme og hævelse.
Ubehandlet kan tilstanden give knogleforandringer i foden, hvilket kan medføre sammenbrud af fodskelettet med store fejlstillinger som slutresultat. Det omtales som Charcotfod i udbrændt fase.
Symptomer
Behandling
Aflastning af foden er den vigtigste behandling. Ved mistanke om Charcotfod vil lægen lave almindelig røntgenundersøgelse og eventuelt en MR-scanning for at stille diagnosen.
Er der tale om Charcotfod, vil behandlingen rette sig mod forebyggelse af sammenfald af fodens knogler. Dette vil typisk være aflastning i en behandlingsstøvle indtil hævelse og temperaturforskellen er forsvundet.
Ved Charcotfod i udbrændt fase vil foden i de fleste tilfælde have ændret form og det vil ofte være nødvendigt med specialfremstillet fodtøj. Dette med henblik på at undgå sår på foden.
Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk
Hvad er behandlingen ved mistanke om Charcotfod hos en patient?
“Ved den mindste mistanke skal patienten henvises videre til egen læge akut. Man bør forklare patienten, at det kan være en alvorlig tilstand og det derfor er vigtigt, at foden aflastes og holdes i ro, indtil de har været hos egen læge. Er der tale om Charcotfod, er standardbehandlingen en ikke-aftagelig bandage, indtil tilstanden går i sig selv.”
Det er første gang, at der kommer retningslinjer om Charcotfod fra IWGDF – hvordan kan det være?
“Det er stadig en utrolig sjælden tilstand. Tager man et gennemsnit for diabetikere i Danmark vil cirka 0,3 % få Charcotfod i løbet af livet. Men den vækker stor interesse for forskere, fordi det er en lidt mystisk sygdom. Vi er stadig ikke sikre på, hvorfor den opstår og hvad vi kan gøre. Så denne gang har dygtige fagpersoner presset på for at få internationale retningslinjer, så vi kan blive bedre til at opdage sygdommen. Vi ved generelt for lidt om denne sygdom. Så jeg synes, det er positivt, at der kommer mere fokus på området.”
International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) udarbejder evidensbaserede retningslinjer for at informere sundhedspersonale over hele verden. Retningslinjerne beskriver, hvordan man kan forebygge og håndtere den diabetiske fod.
Arbejdsgruppen består af blandt andre læger, kirurger, sårsygeplejersker og fodterapeuter fra hele verden. I 2019 deltog flere danske eksperter.
Formålet med de internationale retningslinjer er at klæde multidisciplinære teams på til at dele fælles mål og følge evidensbaseret behandling om den diabetiske fod.
I maj 2023 udkom en opdateret version af de internationale retningslinjer for den diabetiske fod.
I værste tilfælde ender patienten med en Charcotfod i udbrændt fase. Hvad skal man som sundhedspersonale være opmærksom på i det tilfælde?
“Det vigtigste, for en patient med Charcotfod i udbrændt fase, er, at fodtøjet er i orden. Patienten har ret til håndsyet fodtøj, men det er ikke alle, der bruger dem. Derfor kan det være en hjælp at gå i dialog med patienten – fungerer skoen i hverdag? Hvorfor ikke? Vi oplever desværre på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og på Steno Diabetes Center Copenhagen, at patienterne giver op, hvis det ikke fungerer i første omgang. Og det kan gøre hverdagen endnu sværere.”
Klaus Kirketerp-Møller
Læge og forsker
For mange langelændere med diabetes og fodsår kommer for sent til behandling. Det skal en gratis fodscreening lokalt på øen ændre på.
