På Fusionsklinikken i Slagelse får mennesker med svær psykisk sygdom, ureguleret diabetes og behov for fodterapi en helt særlig behandling. Her bliver patienterne behandlet som mennesker, der er langt mere end deres diagnoser. De er også venner, forældre, naboer – bare med sygdom.
“Jeg har ligget som på nåle hele natten, fordi jeg vidste, jeg skulle herhen,” fortæller patienten, som Jane Rostock Fagerberg – fodterapeut i Fusionsklinikken i psykiatrien i Region Sjælland – netop har fået i stolen. Det er første gang, han er til fodterapeut, og han er nervøs. Derfor har han en sygeplejerske med til at støtte ham undervejs.
Patienten, som vi kalder Henrik, har sat sin rollator fra sig. Den vidner om, at han ikke går så godt. Derfor udnytter Jane chancen for også lige at tjekke op på, om han får hjælp til at komme i bad og få gjort rent derhjemme. Det gør han ikke, selvom personlig hygiejne er særlig vigtig, når man har problemer med fødderne.
Visitationen vil ikke tildele ham hjælp, før der er gjort rent i hjemmet. De kræver, at han skal købe en robotstøvsuger. “Men hvor skal jeg få de penge fra?” spørger han.
Når pengene er små, er hverken en robotstøvsuger eller fodterapi først i køen af prioriteringer. Henrik er på mange måder repræsentativ for de mennesker, der kommer på Fusionsklinikken.
Patienterne på Fusionsklinikken er ikke som dem, man møder i almindelige fodterapiklinikker. Som patient her skal man både have ureguleret diabetes og svær psykisk sygdom.
Fusionsklinikken er et tidsubegrænset, specialiseret behandlingstilbud, der både behandler patienter svær psykisk sygdom og ureguleret diabetes. Klinikken holder til i Psykiatrisygehuset i Slagelse og har siden 2020 varetaget behandlingen af patienter bosat i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø.
Klinikken er nu udvidet til også at varetage behandlingen af patienter bosiddende i Næstved, Vordingborg, Guldborgsund eller Lolland kommuner og fra 2026 gælder udvidelsen også patienter fra Stevns, Faxe, Køge, Solrød, Greve, Lejre eller Roskilde kommuner. Klinikken drives af Psykiatrien Region Sjælland i tæt samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS).
“Her kommer mennesker, der lider af alt lige fra paranoid skizofreni til dem, der kæmper med svære depressioner, angst, PTSD eller ADHD,” fortæller Jane Rostock Fagerberg.
Mange af patienterne, der kommer i Fusionsklinikken, har ikke overskud til at varetage deres personlige hygiejne. Måske har de ikke haft sko og strømper af i månedsvis – måske ligefrem i årevis. Jane Rostock Fagerberg husker blandt andet en patient, der ikke havde haft skoene af i syv år.
“Hans kontaktsygeplejerske var ikke sikker på, at jeg nogensinde ville kunne få ham i behandlerstolen. Første gang jeg mødte ham, lykkedes det da heller ikke. Han ville ikke have skoene af, fordi de ikke var vaskede.”
Det tog tid, før hun fik opbygget den nødvendige tillid til manden.
“Det kan jo være overvældende, at andre mennesker skal se på ens fødder, når man ikke har haft skoene af i mange år. Ofte ved de udmærket selv, at de har en svingende hygiejne. De kan bare ikke overskue at gøre noget ved det.”
I de tilfælde må man som fodterapeut mærke grundigt efter, hvor langt man kan gå. Det handler om at skabe tillid. Efter at have talt sammen flere gange måtte Jane Rostock Fagerberg til sidst sige til ham, at skoene skulle af, næste gang de sås.
“Det accepterede han. Nu kommer han fast hver fjerde uge. Det er ikke hver gang, jeg får lov at behandle ham – nogle gange får vi bare fødderne i en balje vand. Det tog et års tid at nå dertil, så det er ofte små skridt ad gangen.”
En stor fordel ved Fusionsklinikken er, at patienterne har adgang til psykiater, endokrinologer, diætist, fodterapeut og sygeplejersker med speciale i både psykiatri og diabetes. Der er også en socialrådgiver tilknyttet, som kan hjælpe dem med samtaler med kommunen eller med at løse deres økonomiske problemer.
Forskellige fagligheder arbejder sammen om at redde både fødder, psyker og liv. Det gør de ved behandle patienterne som mere end diagnoser, hvilket er med til at give dem deres værdighed tilbage.
Her ses Jane Rostock Fagerberg i sit es sammen med patienten og hans kontaktsygeplejerske.
“Nogle af patienterne har svært ved at være i en normal konsultation eller være i noget, der minder om myndigheder. De har måske tidligere haft flere kontakter med distriktspsykiatrien og har ikke oplevet, at de har fået det bedre af det. Når patienterne henvises til fusionsklinikken, har de allerede været rigtig meget igennem og har ofte oplevet mange svigt. Derfor skal vi i hvert fald ikke også svigte dem, når de kommer her. Vi skal møde dem, hvor de er, og hjælpe dem videre,” fortæller Jane Rostock Fagerberg.
Når patienterne kommer på Fusionsklinikken, har de ikke styr på deres diabetes. Derfor bliver nogle patienter hver dag mindet om af deres kontaktsygeplejerske, at de skal tage deres insulin.
Den primære del af kontakten til patienterne foregår via hjemmebesøg.
“Det kan være en stor hjælp for os at komme hjem til dem og se patienten i deres eget miljø. Det kan give os en ide, om der er andre behov for behandling,” siger Jane Rostock Fagerberg.
Det kan både være hjælp til rengøring eller til at ordne fødderne. Selv tager hun kun på hjemmebesøg hos cirka 5-10 ud af klinikkens 70 patienter. Det er typisk dem, der kan være så udfordrede psykisk, at det ikke er muligt for dem at møde frem på klinikken. Selvom Jane kan komme hjem til dem, er det ikke altid, hun kan behandle dem:
“I næste uge skal jeg hjem til en patient sammen med sygeplejersken. Vi ved allerede, at vedkommende har problemer med fødderne. Måske får jeg ikke lov til at lave noget den dag, men så har han set mig og har tillid til at lukke mig ind i sit hjem. Så kan det være, jeg skal tilbage igen og får lov til at lave noget næste gang.”
Netop at skabe tillid, at kunne tale med mennesker og have tålmodighed er vigtige egenskaber, når man har med Fusionsklinikkens patienter at gøre. Her på Fusionsklinikken er patienterne nemlig ikke bare folk med en eller flere diagnoser. De er mennesker.
“Mange af dem opnår at få reguleret deres diabetes og finder både ud af, hvorfor de skal tage diabetesmedicin, og hvad de skal tage hensyn til, når de også får psykofarmaka.”
Når patienterne først kommer i klinikken, så er det, fordi de selv gerne vil have behandling for både deres diabetes og psykiatriske lidelse. Og det får de, selvom det af og til kræver lang tids tilløb, før patienten kan modtage behandlingen:
“Vi kan ikke alle sammen være ens. At kunne rumme alle mennesker starter med, at man møder dem med respekt og omsorg. Jeg har ikke den der med, at jeg synes det lugter, at det er grimt, eller folk er beskidte. Du er nødt til at møde mennesket, som de kommer ind ad døren,” fortæller hun.
Behandlingen er slut nu, og om lidt kommer den næste patient, der har brug for fodterapeutens både faglige og menneskelige kompetencer.
Nogle af de patienter, der kommer på klinikken, får fx deres kontanthjælp udbetalt en gang om ugen. Andet kan de ikke administrere.
“Jeg havde en patient, der kom ind mandag morgen og så helt forkert ud. Han havde ikke fået sine penge udbetalt om fredagen, som han plejer. Derfor havde han ikke fået noget at spise hele weekenden. En diabetiker, der går uden mad i 48 timer – det er ikke så godt,” fortæller Jane.
Derfor fik han resten af Janes madpakke. For hende handler det ikke bare om at redde fødder – det handler om at redde mennesker. Som tidligere pædagog ser hun det hele menneske bag sygdommen og giver dem den omsorg, som samfundet alt for ofte nægter dem.
“Når de kommer her, så ved de, at der er nogen, der vil hjælpe dem. Og det er det vigtigste af alt.”
En behandling på Fusionsklinikkens fodklinik slutter aldrig, uden at Jane har sikret sig, at hendes patienter ved, de er velkomne og får hjælp her. Da Henriks behandling er overstået, virker han glad for at være kommet, selvom han også synes, at det hele måske var lidt meget.
Mest er han ærgerlig over, at han ikke længere må gå i sine træsko, fordi han risikerer at træde forkert på foden. Det er ikke godt, når man har diabetes. Han lover Jane, at de ses igen om 14 dage. På spørgsmålet om han er glad for at komme her, og at alt er samlet ét sted, svarer han:
“Ja, ja – det er meget fint. Men på den anden side gider jeg jo heller ikke være her hele dagen.”
Patienter kommer til Fusionsklinikken fra hele Region Sjælland Vest og har givet så gode resultater, at den nu bliver udvidet til Region Sydsjælland og Østsjælland.
Jane Rostock Fagerberg
Fusionsklinikken
Fodterapeut og pædagog
Jane Rostock Fagerberg er oprindeligt uddannet pædagog, hvilket hun arbejdede som i 25 år. Derefter arbejdede hun et par år i hjemmeplejen, hvor hun så, at mange havde dårlige fødder, som der ikke rigtigt blevet taget hånd om.
Derudover har Jane både en far og en mormor med diabetes og hørte ofte fodterapeuter nævnt i den forbindelse. Det inspirerede hende til at tage uddannelsen, som hun blev færdig med som 48-årig. Da hun havde været selvstændig i 6 år, kom hun til Fusionsklinikken, hvor hun fusionerer både sin uddannelse som fodterapeut og pædagog.
I et hjørne af Bispebjerg Hospital lukker to socialfodterapeuter et kritisk hul i velfærden og sparer samfundet for mange penge – altid med respekt og omsorg for det menneske, de får i stolen.
Kirsten Normann Andersen, folketingsmedlem for SF, har haft diabetiske fodsår tæt inde på livet. Hun mener, at borgerne ville få bedre behandling, hvis det var den samme sundhedsperson, der fulgte dem. Og at der skal være nem adgang til fodterapi i hele landet.
