En ny undersøgelse viser, at fodterapeuter oplever udfordringer, når de har patienter med demens i behandling. Hvis du sætter relationen til mennesket før behandlingen, kan du løse meget.
De udebliver fra aftaler, det er svært at få samtykke, og deres adfærd kan være uforudsigelig. Sådan kan det opleves at have patienter med demens i behandling. Men med få råd, kan du som fodterapeut hjælpe behandlingen på vej.
“Det kan være bedre at få etableret den gode relation og så kun have 15 minutters behandling end at gå direkte til behandlingen,” fortæller Lone Harlev fra Demensvenligt Danmark.
Organisationen står bag en undersøgelse, der afdækker, hvilke udfordringer der kan være ved at have patienter med demens.
Selvom kun 37 fodterapeuter svarede, viser undersøgelsen en række tendenser. Danske Fodterapeuter har talt med Lone Harlev fra Demensvenligt Danmark og Lotte Kofoed Hansen fra Ældre Sagen for at høre, hvordan de mener, man kan håndtere udfordringerne.
For at du kan skabe en god kontakt med patienten, kan det være en hjælp, at du kan genkende demens. Det kan være svært, da demens kan se meget forskellig ud. Nogle mennesker med demens kan sagtens cykle gennem byen, men har svært ved at finde rundt indendørs. For andre kan det være lige omvendt. Du kan fx holde øje med, om de:
Du kan også holde øje med, om de bærer demenssymbolet i en nøglesnor, som en pin eller har det som et klistermærke på sundhedskortet.
Demenstegnet symboliserer en håndsrækning og kan blive båret på mange forskellige måder.
Når du ved, at en patient har demens, kan det være en god ide at afse tid til at hjælpe dem til at huske deres aftaler. I stedet for bare at sende en e-mail så find hellere ud af, hvad der virker for din patient.
Du kan spørge dem, hvordan de foretrækker at blive mindet om deres aftaler, og om det fx skal være på sms, telefon, med fysisk aftalekort eller måske tilbyde at ringe dagen før eller samme dag. Du kan også bede om tilladelse til at minde om aftalen gennem pårørende eller hjemmepleje.
Andre greb kan være at hjælpe dem med at bestille flextrafik eller spørge om, der et tidspunkt på dagen, der fungerer bedst for dem.
“Noget af det vigtigste er at finde ud af, hvad der virker for den enkelte patient, og være villig til at investere lidt ekstra tid i at minde dem om aftalen frem for at have en patient, der ikke dukker op. Patienter med demens kan have svært ved at huske aftaler, de har fået via e-mail eller e-boks,” fortæller Lotte Kofoed Hansen.
Hvis du kommer i en situation, hvor du kan identificere, hvilket behov patienten har for behandling, men ikke kan få det nødvendige samtykke, råder Lotte Kofoed Hansen dig til altid at sætte relationen over behandlingen.
“Giv dig tid, stil spørgsmål og vær tålmodig. Nogle gange tager det måske kun 4 minutter at få etableret den gode kontakt,” fortæller hun.
For at få samtykke kan du fx:
Arbejdet med patienter med demens kan være belastende på flere måder:
Det er vigtigt at søge støtte hos personalet på plejehjem og dele erfaringer med kollegaer om, hvordan man håndterer disse situationer. Du kan selvfølgelig også kontakte Danske Fodterapeuter for at få rådgivning.
Hvis patienten pludselig reagerer uventet, er det afgørende at huske, at al adfærd er kommunikation.
“Når en patient pludselig rejser sig, går eller trækker foden til sig, kan det være udtryk for, at de ikke forstår situationen eller synes, den er ubehagelig,” fortæller Lotte Kofoed Hansen.
I stedet for at tage det personligt, kan du fx stoppe op, holde en pause og prøve at forstå, hvad patienten prøver at udtrykke med sin adfærd.
Du kan også overveje, om der skal være en pårørende eller en kollega til stede ved næste behandling. Tænk også over, om du kan bruge en form for afledning, som fx musik eller ved at give patienten noget at holde i hænderne.
”Fodterapeuter er generelt dygtige til relationsarbejdet, og mange har gennem årene udviklet gode strategier til at arbejde med patienter med demens,” fortæller Lone Harlev.
Når du sætter relationen først, kan du endnu bedre skabe trygge og værdige behandlingssituationer. Samtidig hjælper du patienterne til at holde deres aftaler, du får nemmere med at indhente samtykke, og du bliver bedre til at håndtere uforudsigelig adfærd hos patienten.
Demensvenligt Danmark arbejder på at udvikle flere materialer og aktiviteter, der kan klæde fodterapeuter og andre sundhedsfaglige endnu bedre på til at behandle og kommunikere med patienter med demens.
Lone Harlev
Sekretariatschef, Demensvenligt Danmark
Som sekretariatschef i Demensvenligt Danmark bidrager Lone Harlev til offentlighedens viden om demens og arbejder for at skabe et samfund, hvor mennesker med demens fortsat kan leve et aktivt og godt liv. Lone Harlev har en kandidat i kommunikation og psykologi.
Allerede nu kan du få mere viden hos Nationalt Videnscenter for Demens, hvor du finder gratis læring til dig som fagperson, informationsmateriale mv.
Der er mere information om samvær og kommunikation med patienter med demens på vej til sundhedsfaglige behandlere. Demensvenligt Danmark er blandt andet i gang med at udvikle:
Fodterapeuter oplever ofte, at pårørende, der selv kommer til fodterapi bruger en del af behandlingstiden til at fortælle om, hvor hårdt det er at være pårørende til en person med demens. Gode råd i den forbindelse er:
På Fusionsklinikken i Slagelse får mennesker med svær psykisk sygdom, ureguleret diabetes og behov for fodterapi en helt særlig behandling. Her bliver patienterne behandlet som mennesker, der er langt mere end deres diagnoser. De er også venner, forældre, naboer – bare med sygdom.
I et hjørne af Bispebjerg Hospital lukker to socialfodterapeuter et kritisk hul i velfærden og sparer samfundet for mange penge – altid med respekt og omsorg for det menneske, de får i stolen.
Kirsten Normann Andersen, folketingsmedlem for SF, har haft diabetiske fodsår tæt inde på livet. Hun mener, at borgerne ville få bedre behandling, hvis det var den samme sundhedsperson, der fulgte dem. Og at der skal være nem adgang til fodterapi i hele landet.
