Patienter med vindueskiggersyndrom skal lære at gå med smerter

En indsats i Region Sjælland viser, at træning kan gøre patienter med vindueskiggersyndrom i stand til at gå længere. Træningen øger deres livskvalitet, forbedrer sårheling og sparer måske nogle af dem for amputation. Fodterapeuter kan spille en central rolle i opsporing af lidelsen.

Forestil dig, at du ikke kan gå selv korte distancer uden at have voldsomme smerter i ben og fødder. Sådan er det at have lidelsen vindueskiggersyndrom, og det har Per Thyge Jørgensen fra Næstved. Han opdagede det efter, at han vågnede en nat med voldsomme smerter i benene.

“Det har jeg prøvet før, så jeg stod op og gik en lille tur, hvor min lægmuskel pludselig låste fuldstændig. Jeg har aldrig før prøvet noget, der gjorde så ondt. Så jeg humpede tilbage og tænkte, hvad skete der lige der,” fortæller han.

Fra at kunne gå 8-9 kilometer, når han spillede golf, kunne han pludselig kun gå 200 meter ad gangen på grund af smerter i benene.

”Når jeg skulle i supermarkedet, blev jeg nødt til at parkere på handikapparkeringen for at gå så lidt som muligt. Og inde i butikken måtte jeg typisk holde flere pauser, mens jeg handlede,” fortæller den tidligere tømrer, der i dag er pensionist.

Efter at have været omkring læge, fysioterapeut og retur til lægen for at få udskrevet penicillin viste det sig, at Per Thyge Jørgensen har åreforkalkning i benene. Tilstanden kaldes netop for vindueskiggersyndrom, fordi den får de ramte til at holde hyppige pauser, som om de kigger meget på butiksvinduer. De kan simpelthen ikke gå ret langt ad gangen på grund af smerter.

Om vindueskiggersyndrom (claudicatio intermittens)

Vindueskiggersyndrom opstår på grund af åreforkalkning i benene og giver typisk krampagtige smerter i læg, lår eller balder, der opstår under gang og forsvinder hurtigt ved hvile. Smerterne skyldes iltmangel i musklerne, som tvinger patienten til at holde hyppige pauser – f.eks. ved at kigge i vinduer – og vente på, at smerten går væk.

Hvert år får godt 1.500 borgere diagnosen: åreforkalkning i benene, der er årsag til vindueskiggersyndrom. Det anslås, at 50.000-100.000 danskere lever med lidelsen.

Lidelsen er i høj grad livstilsbetinget, da rygning, inaktivitet, overvægt og højt alkoholforbrug spiller ind. Også diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol spiller ind. Lidelsen fører ofte til nedsat livskvalitet og øger risikoen for dårlig sårheling, koldbrand og i værste fald amputation.

Det er ikke alle med åreforkalkning, der oplever symptomer, men hos nogle opstår der smerter i benene, når de går. Det skyldes, at blodtilførslen til musklerne ikke er tilstrækkelig.

Den latinske betegnelse er claudicatio intermittens.

Kilde: Implementering af superviseret gangtræning i Region Sjælland – årsrapport 2024

Med den diagnose blev Per Jørgensen henvist af karkirurgisk afdeling til superviseret gangtræning i sin kommune.

Den superviserede gangtræning er sat i værk som en reaktion på amputationsskandalen i Region Sjælland. Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez er ansvarlig for implementering og undersøger, om den evidensbaserede træning til borgere med vindueskiggersyndrom kan implementeres i træningscentrene i kommunerne.

Det skal gøre ondt for at virke

Per Jørgensen er én af de 500 patienter i regionen, der deltager i gangtræningsprojektet under PROgrez. To gange om ugen går han sammen med andre patienter på et løbebånd, indtil smerterne er for voldsomme til at kunne fortsætte. Så holder de en pause og går i gang igen. Lidt efter lidt øges både distance og intensitet.

En gang om ugen skal han selv gå en tur. I dag, hvor Per Thyge Jørgensen er halvvejs gennem forløbet og er holdt op med at ryge sine 10 cigaretter om dagen, kan han igen gå længere end 200 meter.

Per Thyge Jørgensen holder en velfortjent pause før det næste træningspas.

”Jeg kan gå 2,5 km nu. Det gør stadig ondt, men jeg skal jeg lige over et punkt, før smerterne bliver lidt mindre – så kan jeg gå resten af vejen på det niveau,” fortæller han.

Selvom det gør ondt, har han lært, hvordan han kan håndtere smerten og ved nu, at den er nødvendig for at opnå fremskridt. Det helt centrale ved træningen er nemlig, at patienterne presser sig selv, når det gør ondt.

“For at træningen virker, SKAL det gøre ondt. Man skal presse musklerne – eller årerne – så de bliver tvunget til at søge nye veje. Det har man brug for at få at vide,” siger han.

Den mentale barriere mod smerterne kan nemlig være svær at overvinde af sig selv uden støtte. I træningslokalet er der derfor fysioterapeuter, der går rundt og motiverer patienterne undervejs.

“De går jo og presser lidt på, så man ikke stopper, fordi det gør ondt. Men det hjælper også, at vi er flere patienter, der kæmper med at gå og kan konkurrere indbyrdes. Det gør det nemmere at komme igen næste gang, når der er folk omkring en, man kan dele det med,” siger Per Thyge Jørgensen.

Per Thyge Jørgensen er her tæt på at bryde sin egen rekord og bliver motiveret af en fysioterapeut til at fortsætte.

Ud over selve gangtræningen kan patienterne få hjælp til rygestop, kostvejledning og sårbehandling. Især rygestop er et vigtigt element, da rygning forværrer lidelsen.

Dramatiske forbedringer

Træningen skal blandt andet medvirke til at øge livskvaliteten hos patienterne og forebygge amputationer, som både er invaliderende for borgerne og dyre for samfundet.

”Målet er jo at holde patienterne så aktive og selvkørende så længe som muligt og især undgå hjemmepleje, dårlig livskvalitet eller unødvendige amputationer. Det er alt sammen et stort ressourcetræk, som kræver en forholdsvis lille indsats at undgå,” fortæller Lotte Therkildsen, der er projektleder og sygeplejerske.

Data fra projektet viser da også markante resultater. Patienter får mere end fordoblet deres gangdistance – både i forhold til, hvor længe de kan gå uden smerter og hvor langt. Selv efter afsluttet træningsforløb ser resultaterne ud til at holde.

For Per Jørgensen har fremgangen betydet, at han kan mere:

“Nu parkerer jeg med vilje langt fra indgangen, når jeg skal handle, for at få den gåtur med. Det betyder meget, at jeg kan holde fast i et normalt liv og blive boende i mit hus. Det nytter jo ikke noget, at jeg ikke kan passe huset og slå græs selv,” siger han om de hverdagsaktiviteter, der før var tæt på umulige.

Fodterapeuter er vigtige for patienten

Konsulenterne bag projektet mener, at fodterapeuter er vigtige aktører i at opspore mennesker med vindueskiggersyndrom tidligt. To tredjedele af patienterne i projektet har nemlig diabetes, hvorfor fodterapeuter ser mange af dem med jævne mellemrum.

Lotte Therkildsen Jensen (tv) og Line Østereng Jørgensen er begge ansat i PROgrez, som er en forskningsenhed under Midt- og Vestsjællands Hospital, der vil skabe sundere og mere aktive liv med borgeren i centrum.

Line Østereng Jørgensen, der er uddannet ergoterapeut og arbejder som implementeringskonsulent i PROgrez, opfordrer fodterapeuter til at stille spørgsmål, der kan afdække om patienterne kan være i risikogruppen:

“Hvis man sidder med en patient med diabetes, en der ryger eller er i høj risiko for hjerte-kar-sygdom, så kan det være en ide at spørge ind til, hvordan deres sovestilling er, hvor langt de kan gå, og om de har smerter i benene. Det er relevant at spørge ind hos både nye og kendte patienter,” siger hun.

Behov for at have benene ud over sengekanten om natten, kolde, blege eller marmorerede fødder, og kort gangdistance fx på grund af smerter, kan være symptomer på åreforkalkning. Også sår på ben, fødder og i ansigtet kan være tegn på dårligt blodomløb.

”Hvis de har nogle af de symptomer, bør man opfordre dem til at gå til egen læge for at blive udredt og henvist til superviseret gangtræning,” fortæller Line Østereng Jørgensen og tilføjer:

”Fodterapeuter kan også opfordre deres patienter til at gå mere og længere, selvom der er smerter. Kun hvis de har sår under fødderne, skal de undlade aktivitet. Og så kan fodterapeuterne også være en stor støtte for borgeren undervejs i træningsforløbet og rådgive om, hvilket fodtøj der egner sig til både indendørs og udendørs brug.”

Symptomer på vindueskiggersyndrom

  • Smerter ved gang: Kramper eller smerter i musklerne (oftest læggen), der kommer ved en bestemt belastning eller gangdistance.
  • Lindring ved pause: Smerterne forsvinder efter få minutters stilstand.
  • Forværring ved øget aktivitet: Smerterne opstår hurtigere, hvis man går stærkt eller op ad bakke.
  • Følelsesløshed/koldhed: Benene eller fødderne kan føles kolde, blege eller følelsesløse.
  • Hvilesmerter (fremskreden stadie): Smerter når man sidder eller ligger, især om natten.
  • Manglende sårheling: Sår på fødder eller underben, der er svære at få til at hele.

Kilde: Implementering af superviseret gangtræning i Region Sjælland – årsrapport 2024

Små fremskridt med stor betydning

Selvom fremskridtene kan synes små for andre, så er det stort, når man som Per Thyge Jørgensen slår sin egen rekord under interviewet til denne artikel: 8 minutters konstant gang med en stigning på løbebåndet på 10 %, hvilket svarer til at gå op ad en middelhøj bakke.

“For andre lyder det nok ikke af meget, men jeg kan jo tydeligt se, at der er fremskridt på de distancer, jeg kan gå. Selvom det stadig gør ondt, kan jeg se, at jeg kan mere.”

Målet er at komme til at spille golf igen, da det er en vigtig del af Per Jørgensens sociale liv. Når det tremåneders træningsforløb stopper, skal han fortsætte selv – formentlig i motionscentret.

Fordi resultaterne er så gode for patienterne, har projektlederen også et klart mål:

”Min mission er, at indsatsen spreder sig til resten af Danmark, så flest mulige patienter får det bedste tilbud, man kan få. Heldigvis kommer flere og flere kommuner med lignende tilbud,” siger Lotte Therkildsen Jensen.

Per Jørgensens råd til andre, der får diagnosen, er klar:

“Hvis man bliver tilbudt kurset, så er det bare med at sige ja. Det kan jo ikke blive værre, end det er i forvejen. Det gør ondt, men man kan mærke, det bliver bedre. Man skal bare være forberedt på, at det tager lidt tid.”

Blå Bog

Line Østereng Jørgensen

PROgrez

Ergoterapeut

Line er uddannet ergoterapeut og har arbejdet i mange forskellige specialer, siden hun blev færdig i 2003. Line har altid været drevet af udviklingsopgaver og brugerperspektivet og har derfor taget en overbygning i antropologiske metoder, brugerinvolvering og adfærdsdesign.

Line har også været ansat i et firma, som laver stent til aorta, hvor hun var med til at kvalitetssikre produkterne, løse opståede problemstillinger i produktionen, kvalitetssikre udviklingsprojekter, og at der blev levet op til myndighedernes krav.

Line er ansat som implementeringskonsulent i PROgrez og har ansvaret, sammen med resten af implementeringsteamet, for, at relevant forskning implementeres til gavn for borgerne i Region Sjælland.

Få mere at vide om projektet på: Implement-progrez@regionsjaelland.dk

Blå Bog

Lotte Therkildsen Jensen

PROgrez

Sygeplejerske

Lotte har over 20 års erfaring som sygeplejerske i forskellige specialer som diabetes-, hjerte-, lunge-, kirurgisk og hjemmeplejen, hvor sårbehandling er en del af praksis. Hun brænder for implementering af sundhedsfremme og forebyggelse.

Hun har været ansat som projektleder på systematisk henvisning til kost-, ryge-, alkohol- og motionsrådgivning (KRAM) fra sygehusene til kommunerne. Hun har tidligere arbejdet som forløbskoordinator på diabetes-, KOL-, ryg-, kræft- og hjerteforløb i en kommune.

Lotte har yderligere været projektleder på tobaksindsatsen i Region Sjælland, hvor målet var at forebygge bl.a. kræft, KOL, hjertesygdom samt ind- og genindlæggelser.

Få mere at vide om projektet på: Implement-progrez@regionsjaelland.dk

Video om gangtræning

Se videofilmen ”Introduktionsvideo til gangbåndstræning” (10 min) for at få et indblik i, hvad en superviseret træning er.

17. februar 2026
NYHEDSBREV

Modtag nyheder fra Corpes