Patienter med diabetiske fodsår kan have usagte tanker om benamputation, selv når en operation endnu ikke er på tale. Men de deler sjældent tankerne med nogen.
Et dansk studie viser, at patienter med diabetiske fodsår kan gå rundt med tanker og bekymringer om benamputation, uden at de deler dem med nogen. Studiet viser, at tankerne ofte forbliver usagte på grund af emnets tabubelagte natur. Det fortæller Marie Kragh Nielsen, sygeplejerske og cand.scient.san og førsteforfatter på studiet:
“Alle patienter, vi interviewede, havde allerede tanker om amputation, selvom ingen af dem var blevet præsenteret for den mulighed i deres behandlingsforløb. Det viser, at tankerne og bekymringer om amputation kan være der, selvom patienten ikke nødvendigvis giver udtryk for det.”
I studiet interviewede forskerne patienter, der ikke var indstillet til en amputation, men var i et længere forløb i et sårambulatorium med deres fodsår. På den måde fik forskerne patienternes umiddelbare indtryk og tanker, inden de havde snakket med en sundhedsprofessionel om en eventuel forestående amputation.
Er en amputation selvforskyldt?
Forskerne identificerede, at der overordnet var fire temaer, der gik igen i patienternes tanker og bekymringer:
Studiet viser, at patienternes bekymringer og tanker om amputation er udbredte, selvom de sjældent bliver sagt højt. Nogen havde aldrig delt tankerne med andre, før de blev interviewet til forskningsprojektet. Alle de interviewede patienter udtrykte, at amputation som følge af et fodsår var et tabubelagte emne. Én beskrev det som værende på højde med et emne som døden.
Vil du vide mere? ViRSA er Region Sjællands tværgående Vidensenhed for Rehabilitering og palliation ved Sår og Amputationer (ViRSA). Som fagperson kan du finde information, relateret til amputationsforløbet, retningslinjer og anbefalinger på området på deres hjemmeside.
Marie Kragh Nielsen påpeger, at blandt andet den måde, sundhedspersonalet taler om amputationer på, kan bidrage til en øget stigmatisering:
“Alle de uudtalte bekymringer siger noget om, hvor svært et emne det kan være at snakke om. Der kan også være noget i den måde, vi i sundhedsvæsenet taler om amputationer på – at det er ‘en sidste udvej’ og en ‘nødløsning, hvis alt går galt’. Det kan bidrage til en stigmatisering af, at det er det værste, der kan ske. Det er ikke fordi, at vi skal amputere flere eller færre, men for nogen, er det en behandlingsmulighed, der kan give dem mest mulig livskvalitet og det handler derfor om måden, vi italesætter amputation i mødet med patienten.“
Behov for åben dialog
For at imødekomme patienternes usagte tanker og bekymringer opfordrer Marie Kragh Nielsen sundhedspersonalet til at skabe et rum for åben dialog, hvis patienten selv tager emnet op:
“Hvis patienten selv åbner op om tanker om amputation, selv hvis det ikke er aktuelt for vedkommende, så er det vigtigt at skabe et rum for samtalen og ikke bare slå samtalen hen – fordi tankerne er der jo uanset om de bliver sagt højt eller ej. Man kan fx sige: ‘Umiddelbart tænker jeg ikke, at det er den rette behandlingsmulighed for dig på nuværende tidspunkt. Men ja, for nogen kan det være en behandlingsmulighed at få en amputation’. På den måde får man ikke slået det hen som noget, man ikke kan tale om og anerkender samtidig at amputation for nogen er en behandlingsmulighed,” forklarer hun og uddyber:
”For nogen er en amputation den rigtige behandling, der kan lindre og give øget livskvalitet. Vær åben over for, at patienten kan have en stor mængde følelser og tanker – også selvom en amputation slet ikke er på tale endnu.”
Marie Kragh Nielsen
Sygeplejerske
Kun 1 ud af 3 patienter med urinsyregigt får den rigtige behandling. Læge Claus Rasmussen fortæller om “Gigtmåleren”, der kan hjælpe med at opdage den oversete sygdom, der især rammer mennesker med diabetes.
