Ny forskning viser, at tæt på alle danskere med diabetes har foddeformiteter ved første fodterapeutbesøg. Den nye viden kan pege i retning af, hvordan vi forebygger flere fodsår.
Nedsunken forfod, platfod, hammertæer og hallux valgus – også kaldet knyster – er nogle af de foddeformiteter, som 9 ud af 10 danskere med diabetes har ved første fodterapeutbesøg. Det viser et nyt studie, som Amanda Esmann Olesen er hovedforfatter på. Hun er læge og Ph.d-studerende på Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, hvor hun forsker i diabetiske fodkomplikationer.
Ny viden kan øge forebyggelsen af diabetiske fodsår
Forskningen bygger på mere end 1 million fodundersøgelser af mennesker med diabetes, der er registreret i en dansk fodstatusdatabase.
”Hele 90 procent havde foddeformiteter ved første besøg. Det er vildt mange, men det rummer også en kæmpe mulighed for forebyggelse, fordi vi ved, at personer med diabetes er langt mere disponerede for sår på grund af neuropati og nedsat blodforsyning. Så en deformitet, som du og jeg måske slet ikke ville mærke til, kan hos en diabetiker føre til trykbelastning og ultimativt et sår. Hvis vi kan aflaste korrekt – med fodtøj, indlæg eller andre midler, som kirurgiske indgreb – har vi en reel chance for at forebygge dem”, siger Amanda Esmann Olesen.
En af foddeformiteterne er hammertæer, der er til stede hos 1 ud af 5 og kan være årsag til fodsår. Med et mindre kirurgisk indgreb – tenotomier – kan man løsne senen i en hammertæer og mindske risikoen for fodsår. Det har Amanda Esmanns Olesens vejleder, overlæge Jonas Askø Andersen, forsket i og resultaterne er rigtig lovende.
”Når vi nu kan se, at næsten hver femte har hammertæer, er det jo nærliggende at spørge, hvor mange af dem vi kunne skåne for deres første fodsår med dette indgreb”, siger hun.
Forskningscenter vil forbygge det første fodsår
Amanda Esmann Olesens ph.d. er tilknyttet et forskningscenter, som er ved at blive etableret på Nordsjællands Hospital.
”Min ph.d. er noget af det første, der skal laves i det her center. Meget af det vi laver, handler i bund og grund om at sætte den diabetiske fod i fokus og forebygge det første fodsår. Det ville jo være det fedeste at kunne forebygge, inden det går galt. Men hvis skaden allerede er sket, så handler det om flere sårfrie dage og færre amputationer”, siger hun.
Hun mener, at der virkelig er brug for at handle nu, da tallene taler for sig selv: Kun 57 procent er i live fem år efter, at de har fået amputation over ankelniveau. Det er værre end de fleste kræftformer.
Burde gå til fodterapeut med det samme
Gennemsnitsalderen ved første fodterapeutbesøg er 65 år, og patienterne har i gennemsnit haft diagnosen i 2 år.
”Det er interessant, fordi anbefalingen er, at man skal gå til fodterapeut med det samme, man får sin diagnose. Vi ser dog en stor spredning fra dem, der kommer med det samme, til dem, der først dukker op 8 år efter diagnosen. Man kan jo spørge sig selv, hvorfor der går så lang tid”.
Noget andet, som Amanda Esmann Olesen er blevet overrasket over, er, at næsten 48 procent har neuropati ved første besøg.
”Det var et wow-øjeblik for mig. Problemet er, at vi ikke kan behandle neuropati, vi kan kun forsøge at forebygge, at den udvikler sig. Spørgsmålet er, hvordan vi sørger for, at patienterne kommer tidligere”
Fodstatusdatabasen er sat i verden i 2011 for at sikre, at fodstatus på mennesker med diabetes kan overdrages mellem fodterapeuter. I dag indeholder den mere end 1 million fodundersøgelser på danskere med diabetes.
Fodstatus baserer sig på en standardiseret og obligatorisk fodundersøgelse af alle patienter med diabetes. Fodterapeuter registrerer blandt andet neuropati (nerveskader), problemer med blodcirkulationen, fejlstillinger, bevægelighed, sår og hud samt negleforandringer.
Screeningen ligger også til grund for en inddeling i risikogrupper, som afgør, hvor mange fodbehandlinger, man kan få tilskud til hos fodterapeuter.
Hospitalsafdelinger og ambulatorier kan også få adgang til deres patienters fodstaus. Patientens egen læge modtager automatisk resuméer af fodstatusundersøgelsen.
Fodstatusdatabasen drives i et samarbejde mellem Danske Regioner og Danske Fodterapeuter.
Mangel på besked om trykmålinger kan have konsekvenser
Selvom patienterne kun har haft diabetes i to år, afslører undersøgelsen, at rigtig mange har iskæmi, der er nedsat blodforsyning. Næsten 12 procent har ikke-målbar puls ved første besøg og 20 procent mangler puls på et af to målesteder.
”Det er alligevel højt. Et stort problem er desuden, at fodterapeuterne ikke får tilbagemelding, når der er lavet trykmålinger hos den praktiserende læge eller på hospitalet. Næsten 99 procent af de henvisninger, vi kiggede på, manglede dokumentation for distal trykmåling. Det er et kommunikationsproblem, der kan have reelle konsekvenser for patienternes behandling”, siger hun.
Database kan blive et uvurderligt forskningsværktøj
Amanda Esmann Olesen kender ikke noget sted i verden, der har et niveau af registrering som fodstatusdatabasen.
”Den er unik og datakvaliteten er vanvittig høj. Hvis vi følger populationen de næste 10 år, kommer den til at blive et uvurderligt forskningsværktøj. Vi har allerede en kandidatstuderende i gang med at se på, om specifikke foddeformiteter leder til hyppigere amputationer. Og fremover vil vi koble data med de nationale registre for blandt andet at se på, hvad socioøkonomiske faktorers betyder i forhold til, hvem der faktisk kommer til fodterapeut. Når vi har 50 procent egenbetaling for fodterapi, er det måske ikke det, man prioriterer, hvis pengene er knappe”, siger hun.
Amandas forskning viser også at flere kvinder end mænd går til fodterapeut for at få taget hånd om foddeformiteterne og forebygget fodsår. Det er på trods af, at der er flere mænd med diabetes i Danmark. Det hænger sandsynligvis sammen med, at kvinder er mere tilbøjelige til at følge den behandling, de bliver anbefalet.
Amanda Esmann Olesen
Ph.d.-studerende ved Nordsjællands Hospital
Læge
Amanda Esmann Olesen er ph.d.-studerende ved Nordsjællands Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling og Københavns Universitet. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2021 og har siden været ansat ved Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.
Hendes forskning omhandler diabetiske fodkomplikationer med særligt fokus på forebyggelse af det første diabetiske fodsår og på at opnå flere sårfrie dage og færre amputationer.
Hun anvender 80 % af sin arbejdstid på forskning og arbejder de resterende 20 % klinisk i sårambulatoriet på Nordsjællands Hospital, hvor hendes interesse for diabetiske fodkomplikationer opstod.
Den australske forsker Angela Evans har kortlagt, hvornår platfødder hos børn er en normal tilstand, og hvornår de skal behandles. Hun har udarbejdet 3 spørgsmål, der gør det nemt at finde ud af, om tilstanden kræver behandling og har lavet en oversigt, hvori du finder svaret.
En indsats i Region Sjælland viser, at træning kan gøre patienter med vindueskiggersyndrom i stand til at gå længere. Træningen øger deres livskvalitet, forbedrer sårheling og sparer måske nogle af dem for amputation. Fodterapeuter kan spille en central rolle i opsporing af lidelsen.
I ny podcast om hud fortæller to fodterapeuter om deres arbejde med huden hos sårbare mennesker. Miriam Leander Petersen er vært på podcasten, der skal fremme forståelsen af huden. Hun fortæller om tankerne bag podcasten.