Den australske forsker Angela Evans har kortlagt, hvornår platfødder hos børn er en normal tilstand, og hvornår de skal behandles. Hun har udarbejdet 3 spørgsmål, der gør det nemt at finde ud af, om tilstanden kræver behandling og har lavet en oversigt, hvori du finder svaret.
Et par forældre bestiller tid til deres barn hos fodterapeuten. De er bekymrede for barnets platfødder, selvom barnet udvikler sig og vokser, som det skal. Der er flere i familien med dårlige fødder. Derfor vil forældrene gerne vide, om barnet har behov for behandling.
Ovenstående scenarie stammer fra den australske fodterapeut Angela Evans’ forskning. Corpes mødte hende til et interview, da hun gæstede København i forbindelse med den internationale konference Global Podiatry Summit.
Bekymrede forældre og en tendens til at overbehandle børns platfødder har været med til at motivere australieren til at kortlægge, hvornår platfødder hos børn er normale, og hvornår de er et problem.
”Forældrenes bekymringer stammer ofte fra en tro på, at platfødder nærmest er et handicap. Selvom man som fodterapeut godt ved, at platfodethed er en del af barnets normale udvikling og kun sjældent er årsag til problemer, kan det være svært at tackle bekymringen,” fortæller Angela Evans og tilføjer:
“Hvis ikke du ved, hvad der er normalt, vil du få svært ved at genkende det, der ikke er normalt.”
Forestillingen om, at platfødder er et problem, stammer oprindelig fra militærhistorien. Under 1. og 2. verdenskrig brugte man nemlig platfødder som et kriterium, ved rekruttering af soldater.
Studier havde nemlig vist, at soldater, der klarede sig dårligt i felten, var platfodede. Det, studiet ikke viste, var, at der lige så mange dårligt fungerende soldater uden platfødder.
Alligevel nåede platfødder at blive koblet sammen med smerter, svaghed og handicap. En myte, der stadig hænger ved hos mange den dag i dag.
Problemet ved det er, at man så risikerer at behandle barnet på et forkert grundlag:
”Vi skal ikke behandle på baggrund formodninger og bare for en sikkerheds skyld. Vi skal vide præcist, hvornår vi skal behandle, og hvordan det virker. Ellers risikerer vi både at overbehandle børn, der befinder sig inden for et normalt udviklingsforløb, skabe nye problemer og unødvendige bekymringer hos forældrene,” siger hun.
For at hjælpe fodterapeuter til at have en struktureret samtale med de bekymrede forældre om deres barns platfodethed har Evans udviklet det, hun kalder ’3QQ: Three Quick Questions’ (tre hurtige spørgsmål).
De 3 spørgsmål kan være med til at afgøre, om der er behov for videre undersøgelse:
Angela Evans foran Tivoli Congress Centre, da hun besøgte København i forbindelse med Global Podiatry Summit.
Især alderen er vigtig, når du vurderer et barns fødder, understreger Angela Evans:
”Alder er afgørende, fordi normalområdet ændrer sig over tid. En toårig skal have platfødder. Det er forventet, sundt og helt normalt. Hvad der ser bekymrende ud hos en syvårig, kan være fuldt normalt hos en treårig og omvendt.”
Omkring 10-årsalderen er fodstillingen hos de fleste børn ved at være modnet. Selvom de stadig vokser, er mønsteret i deres fodstilling etableret. Hvis fodstillingen stadig er markant flad, som hos et meget yngre barn, er det værd at undersøge nærmere.
De tre spørgsmål kan også bruges i forbindelse med indadvendte fødder og kalveknæ. Herunder kan du se, hvad du skal gøre alt efter, hvilket svar du får på de tre spørgsmål:
Anbefalingen fra Angela Evans er, at behandling kun tilbydes, når det er relevant. Et barn, der befinder sig inden for normalområdet for sin alder, er smertefrit og velfungerende, bør ikke behandles. Selv ikke som en forebyggende foranstaltning, fordi forældrene fx har problemer med fødderne.
“Behandling er kun relevant, når vi kan identificere en afvigelse fra normalen. Hvis vi ikke kan påvise en afvigelse, hvad er det så, vi behandler? Vi bør ikke behandle et barn, der ligger inden for spændet af, hvad der er normalt,” siger hun.
Fodterapeuter kan dog stadig godt gøre noget for at fremme barnets fodsundhed og understøtte en god udvikling:
”Fodterapeuter kan rådgive om fodtøj, hvilket er et område, der ofte undervurderes. Løsningen kan nemlig sagtens være et bedre valg af sko fremfor indlæg eller aflastninger.”
Evans er ikke decideret imod aflastninger eller indlæg til børn, men bruger dem kun, når det er nødvendigt, og når fodtøjet alene ikke er tilstrækkeligt.
Man skal vide, hvad der er normalt, for at kunne genkende det, der ligger uden for normalen, mener den australske forsker.
Angela Evans mener dog, at god fodterapi ikke stopper ved fødderne:
”Se på barnet og spørg, om de er fysisk aktive. Et barn, der sidder stille foran en skærm det meste af dagen, har et sundhedsproblem. Det er ikke nødvendigvis et fodproblem, men det kan det blive på sigt, fordi svage fødder og lav aktivitet hænger sammen,” siger hun og tilføjer:
“Fysisk aktivitet som fx at løbe, gå, hoppe og cykle er helt centralt. Fødder er jo skabt til at bevæge os rundt omkring. Hvis ikke vi spørger til aktivitetsniveauet, så overser vi faktisk det allermest centrale: at holde os sunde og rørige.”
Får du et barn i behandling, der har smerter i fødderne eller underekstremiteterne, er der grund til at være særligt opmærksom. Det kan nemlig skyldes en række andre lidelser, som skal tages alvorligt.
For at kunne afdække om barnet lider af nogle af disse, har Angela Evans udarbejdet en tjekliste, der kan indikere, om tilstanden afviger fra det normale.
”The Five I’s,” kalder hun listen:
Angela Evans
Lektor og forfatter
Fodterapeut
Angela Evans er uddannet fodterapeut og har klinik i Adelaide i Australien. Derudover er hun lektor ved La Trobe University og har blandt andet udgivet flere videnskabelige publikationer og lærebogen om fodterapi ‘Paediatrics’.
Hende fokus er at sikre, at børn modtager den bedst tilgængelige evidensbaserede behandling. Hun har blandt andet forsket i platfod og klumpfod hos børn, men har også været involveret i projekter om børns vækstproblemer, fodstilling hos børn med Downs syndrom, fedme og slidgigt.
Angela Evans er også ambassadør for Walk for Life – et bæredygtigt klumpfodsprojekt i Bangladesh. En del af hendes forskning har inspireret fodterapeuten Lars Fuit til at etablere en særlig børnefodterapeutuddannelse i Holland.
Læs mere om Angela Evans
I Angela Evans’ oversigt’ Paediatric Foot ’Ready Reckoner’, som er guide til overblik over børns fødder kan du se, hvad den gennemsnitlige fodstilling er for hvert alderstrin og ikke mindst, hvad der er normalt.
Den store bredde i oversigten viser, hvad der er normalt. Det betyder i praksis, at når man som fodterapeut ser et barn med en score, der afviger fra gennemsnittet, ikke automatisk ser et barn med et problem.
”Det centrale i diagrammet er egentlig ikke gennemsnittet. Det er bredden af, hvad der er normalt – det er dét, vi skal have fokus på,” fortæller Angela Evans.
Den grønne zone markerer det brede normalområde. Kun når man bevæger sig uden for det, begynder man at tale om noget, der kræver nærmere undersøgelse – det gør det især, hvis barnet befinder i den røde zone. Læs mere om, hvordan du bruger oversigten: Using the new Paediatric foot posture Ready Reckoner – Dr Angela Evans
En indsats i Region Sjælland viser, at træning kan gøre patienter med vindueskiggersyndrom i stand til at gå længere. Træningen øger deres livskvalitet, forbedrer sårheling og sparer måske nogle af dem for amputation. Fodterapeuter kan spille en central rolle i opsporing af lidelsen.
I ny podcast om hud fortæller to fodterapeuter om deres arbejde med huden hos sårbare mennesker. Miriam Leander Petersen er vært på podcasten, der skal fremme forståelsen af huden. Hun fortæller om tankerne bag podcasten.
