Hver tredje voksne europæer har fodsvamp. Alligevel ved de fleste ikke, at de har det. Det er et problem, fordi lidelsen er meget smitsom. Fodsvamp kan både kan udvikle sig til neglesvamp og føre til alvorlig, bakteriel hudinfektion. Det fortæller Ivan Bristow, ph.d. og æresprofessor ved Health Sciences University i Storbritannien.
Der kun findes få studier om udbredelsen af neglesvamp, men estimater peger på, at op mod 1 ud af ti voksne europæere har lidelsen.
Det fortæller Ivan Bristow, fodterapeut og ph.d. i dermatologi, til Corpes, som har stillet ham en række spørgsmål den oversete lidelse.
Stort set al neglesvamp starter med fodsvamp. Det lider mere end hver tredje voksne europæer af. For det meste bliver man smittet med fodsvamp af et andet menneske. I sjældne tilfælde kan smitten også komme fra et husdyr som fx hund eller kat.
Man bliver smittet, når man har gået barfodet, hvor smittede personer eller dyr har gået tidligere. Svampesporer sætter sig fast på fodsålerne, og hvis de ikke fjernes, kan man være blevet smittet.
Når man først har fået fodsvamp, kan det udvikle sig til neglesvamp. Det kan tage mange år, men det er det, der sker. Når vi rammer 60 år, har halvdelen af os svamp på fødder og negle. Og tallet er endnu højere hos mennesker med diabetes.
Ivan Bristow holdt oplæg om fod- og neglesvamp på den internationale konference om fodterapi, Global Podiatry Summit, da den blev afholdt i København.
Hvordan genkender man fod- og neglesvamp?
Du skal holde høje med små tegn – især i hudens folder. Du bør blive mistænksom, hvis du fx opdager tør hud på fodsålerne eller hvid, støvet eller skællet hud mellem tæerne. Kig især efter i hudens folder.
Ved negleforandringer, som fx negleløsning, skøre negle, eller misfarvning, bør du sende en negleprøve til analyse. Cirka halvdelen af alle negleproblemer skyldes svamp, men forveksles ofte med et traume på neglen.
Hvorfor er fod- og neglesvamp så udbredt?
Fødder er sjældent er noget, man taler om, selvom konsekvenserne i værste fald kan blive alvorlige. Fodsvamp sidder på fodsålerne og mellem tæerne – steder, de fleste sjældent kigger på. Samtidig giver fodsvamp næsten ingen symptomer.
Typisk ligner det bare tør hud og bliver derfor behandlet med fugtighedscreme. Det forbedrer dog kun udseendet, men fjerner ikke infektionen. Netop fordi fodsvampen ikke opdages, spredes den, og udvikler sig hos nogen til neglesvamp.
Hvad er konsekvensen, hvis det ikke behandles?
Hvis svampen ikke behandles, kan den også sprede sig til hænder og lyske og give tilbagevendende infektioner i huden. Den øger desuden risikoen for revner i overhuden, som kan udvikle sig til en sekundær bakteriel infektion.
I nogle tilfælde kan det ende med cellulit i underbenet, hvilket er en alvorlig infektion. Ifølge Ivan Bristow kan denne type infektion udløses af en simpel svampeinfektion på foden. For nogle forsvinder infektionen dog af sig selv.
Cellulit er en pludseligt opstået betændelse i underhuden og i fedtvævet nedenunder, det kaldes også flegmone. Betændelsen skyldes bakterier, der kommer ind i huden fx via et sår eller et dyrebid.
På dansk kaldes bulet fedtvæv sommetider cellulitis / “appelsinhud”. Det er helt misvisende, da de to tilstande er helt forskellige. Appelsinhud er blot ujævnt fedtvæv, cellulit er en egentlig betændelse i underhuden.
Betændelsen kan medføre influenza-lignende symptomer som fx feber, træthed, ubehag og smerter i huden, som bliver øm ved berøring. Hud kan også blive rød, varm og hævet samt have en uskarp afgrænsning mod den normale hud.
Rødmen kan være svær at se i meget mørk hud, der ofte vil fremtræde mere grålig. Infektionen kan i nogle tilfælde udvikle sig til en alvorlig tilstand med blodforgiftning.
Cellulit minder om tilstanden rosen, men den går dybere ned i huden og er derfor mere alvorlig. Ofte skyldes begge typer betændelse streptokokbakterier.
Kilde: sundhed.dk
Hvad er den mest effektive behandling?
Selve fodsvampen er let at behandle med svampedræbende creme.
Neglesvampen behandles ifølge Bristow mest effektivt med Terbinafin, som er et receptpligtigt svampedræbende middel, der gives oralt som piller. Otte ud af ti patienter vil være helbredt efter et 12 ugers forløb. Lokalbehandling med neglelak er også en mulighed, men det har en langt lavere succesrate.
Behandling af skoene er også vigtig, da de kan huse svampesporer. Både sko og indlægssåler bør behandles med et svampedræbende middel. Det er vigtigt at skoen sprayes godt fugtige indvendigt. Man bør også sprøjte under indlægssålerne i skoene.
Hvordan kan man forebygge at fodsvampen vender retur?
Fodsvampen vil næsten altid vende tilbage. Derfor bør patienten jævnligt tjekke, om infektionen er på vej tilbage.
Gensmitte sker fra hjemmet, skoene, sportscentre og lignende steder, hvor man færdes på bare tæer. Anbefalingen er derfor, at man altid bruger en form for badesandaler, når man færdes den slags steder. Hvis fødderne bliver våde, så skal de tørres grundigt for at fjerne eventuelle svampesporer.
Hvilke patienter bør sundhedspersoner være særligt opmærksomme på?
Studier peger på, at særligt udsatte grupper er mænd, ældre, rygere, sportsudøvere, patienter med dårligt, perifert kredsløb, diabetes, HIV-patienter og patienter i kræftbehandling.
Selv diabetespatienter, der jævnligt ser en fodterapeut, kan gå rundt med fodsvamp uden at vide det.
Et studie fra 2004 undersøgte fødderne på 95 patienter med type 1-diabetes og fandt ud af, at otte ud af ti patienter havde fodsvamp. De fleste troede, at det bare var tør hud.
Det er let at genkende fodsvamp, behandle det, og fortælle patienten, at de skal holde øje med det fremover. For hudinfektionen kommer altid tilbage, medmindre patienten holdes fri for gensmitte fra sko, hjem og sportscentre.
Ivan Bristow
Fodterapeut og ph.d. i dermatologi
Ivan Bristow blev uddannet fodterapeut i 1990 og har siden erhvervet sig en ph.d. i dermatologi. Siden 2017 har han været selvstændig fodterapeut.
Tidligere har han være ansat 11 år i det britiske sundhedsvæsen (NHS), hvor han etablerede Storbritanniens første fodterapiklinik i en dermatologisk afdeling på Churchill Hospital i Oxford. Derudover har han arbejdet på University of Northampton og University of Southampton i 14 år, hvor han har undervist og forsket i dermatologi med fokus på underben, fod og ankel.
Han er også engageret i at styrke uddannelse om dermatologi blandt sundhedsprofessionelle og underviser selv i fodterapi. Og så er han grundlægger af den gratis hjemmeside og blog www.foot.expert, som indeholder stor viden om fødder.
