Fodterapeuter i Region Syddanmark kan snart henvise direkte til sårafdeling på hospitalet

Som reglerne er i dag, er det kun praktiserende læger, der kan henvise patienter til hospitalernes sårambulatorier. Hvorfor er det et problem?
“Problemet er tiden. Når vi taler om kritiske fodsår på diabetespatienter, så er tid altafgørende for at undgå amputation. Som systemet er nu, går det for langsomt. Når jeg opdager et akut fodsår, ringer jeg til patientens egen læge for at få en henvisning til et sårambulatorium. Det kan ske, at jeg er nødt til at vente til næste dag med at få fat i lægen, fordi det er sent på dagen, hvor lægen har lukket. Og først derefter kan patienten få en tid på sårambulatoriet. I akutte situationer bliver lægen et forsinkende led, der kan vise sig kritisk for patientens videre forløb.

Vi har jo et sundhedsvæsen, der er presset. Det er både tilfældet hos alment praktiserende læger og på hospitalerne. Derfor giver det ingen mening, at fodterapeuter ikke kan henvise direkte til sårambulatorierne i akutte tilfælde. Vi fodterapeuter er uddannede i at vurdere sår – lad os hjælpe! Vi taler ikke om alle fodsår, men om de få tilfælde, hvor såret er akut, og patienten skal tilses med det samme. Vi kunne spare et helt led i forløbet, som både koster samfundet penge og kan gøre patienternes situation værre.”

I Region Syddanmark får fodterapeuter i en prøveperiode henvisningsret til sårambulatorier. Hvordan har I fået det igennem?
“Da amputationssagerne rullede, blev jeg som sundhedsfaglig konsulent i regionen en del af en taskforce, der skulle se på løsninger for at undgå amputationer. Jeg fortalte, at jeg som fodterapeut møder en lukket dør i systemet, når jeg står med akutte fodsår.

I dag har vi fået en aftale i regionen, hvor fodterapeuter får henvisningsret til sårambulatorierne. Patientforløbet skal opfylde nogle specifikke krav, og fodterapeuter i regionen skal først på et kursus, før de får adgang til at henvise. Det er for at sikre, at vi arbejder ens med sårbehandling i hele sundhedsvæsenet. Forhåbningen er, at vi kan starte allerede i april eller maj måned i år.”

Diabetesforeningen kører i øjeblikket en stor kampagne for, at fodterapeuter over hele landet skal have henvisningsret til sårambulatorier. En af historierne handler om din patient Ole Hansen. Læs artikel. Hvorfor er hans oplevelser et godt eksempel på problemet?
“Fordi Oles forløb viser, hvor dårligt systemet fungerer lige nu. Da jeg ser, at Oles fodsår har udviklet rødme, der går helt op til anklen, så ved jeg, at det er en akut sag, og at han skal behandles NU. Derfor vælger jeg at ringe direkte til sårambulatoriet i Odense for at få en tid til Ole. Men de vil ikke se ham uden en henvisning – og den kan jeg ikke lave som fodterapeut.

Jeg ringer så til Oles egen læge, men det er eftermiddag og uden for telefontid. I stedet skal jeg ringe til et akutnummer, hvor jeg bliver omstillet til en anden læge i området. Jeg forklarer situationen, men da de ikke kender Ole, vil de hverken tilse ham eller give ham en henvisning. Og så er Ole og jeg slået tilbage til start.

Det er kun fordi, jeg er stædig og har arbejdet på sårambulatoriet i 10 år, at jeg til sidst får Ole af sted. Jeg kender personalet, så jeg ringer igen og får dem overbevist om, at det er en akut sag. Til sidst giver de ham en tid, selvom han ikke har en henvisning. På det her tidspunkt har jeg brugt 45 minutter på at ringe rundt. Det svarer til en hel patientbehandling og kan kun lade sig gøre, fordi Ole er min sidste patient på dagen.

På sårambulatoriet ender de med at klippe en del af knoglen af Oles fod, fordi infektionen har nået knoglen. Det kan i værste fald sprede sig og ende med en amputation eller blodforgiftning. Det har været et forfærdeligt forløb for Ole. Han føler, han er blevet afvist i alle afdelinger af sundhedsvæsenet.

Alt det her kunne være undgået, hvis jeg som fodterapeut havde henvisningsret til sårambulatoriet. Derfor er det en vigtig historie at fortælle. Jeg mener, at der ligger et kæmpe potentiale i at inddrage fodterapeuter mere i forebyggelsen af diabetiske amputationer.”

Hvor tit har du patienter som Ole, hvor det er meget akut at få patienten til sårambulatoriet?
“Jeg ved, at man nogle steder i systemet frygter, at der bliver henvist alt for mange patienter, hvis fodterapeuter får henvisningsret. Men det er også derfor, at vi fx i vores prøveperiode med henvisningsret i Region Syddanmark har retningslinjer for, hvornår et forløb kræver en henvisning til sårambulatoriet. Vi stiller også krav om, at alle fodterapeuter skal gennemføre et kursus, før de kan henvise patienter. Det er også vigtigt at huske på, at vurdering af fodsår er en del af vores uddannelse

Inden for det sidste 1,5 år har jeg ringet direkte til sårambulatoriet to gange, hvor det har været akut. Men det er jo kun nogle gange, vi fodterapeuter har held med det. Det skaber en forskelsbehandling for både fodterapeuter og patienter, og sådan bør det ikke være. Jeg tror ikke på, at vi kommer til at opleve et problem, hvis fodterapeuter får henvisningsret. Faktisk mener jeg, at det er en del af løsningen, hvis vi vil nedbringe amputationer i fremtiden.”