Diabetespatienter med fodsår må gerne træne

Ny forskning viser, at diabetespatienter med fodsår gerne må træne under de rette omstændigheder. På den måde kan de holde deres fysiske helbred ved lige, mens såret heler.

For diabetespatienter er fysisk aktivitet en af hjørnestenene i behandlingen. Det øger virkningen af insulin, hjælper med at regulere blodsukkeret og er med til at øge både det psykiske og fysiske helbred. Men for diabetespatienter med et fodsår, er det til gengæld den gængse anbefaling, at patienten skal holde kroppen i ro, indtil såret er helet – hvilket kan tage alt fra måneder til år. 

For fysioterapeut Thomas Vedste Aagaard var dette et dagligt dilemma for de diabetespatienter, han mødte på Holbæk Sygehus´ ortopædiske afdeling. 

”Konsekvensen ved et fodsår, der ikke vil hele, er i sidste ende, at man bliver nødt til at amputere. Så det er en tilstand, som vi tager meget alvorligt. Men det er lidt ironisk, at en forudsætning for heling af såret er, at der kommer frisk blod ned til området. Blodet bliver pumpet rundt af hjertet, så hvis du ikke får pulsen op dagligt, vil hjertet stille og roligt blive dårligere til sit arbejde. Det betyder, at det tager længere tid for såret at hele, hvilket igen betyder længere tid med inaktivitet for patienten. I sidste ende kan det være med til at forværre diabetesen. Det er en ond spiral. Og det var det, der i starten provokerede mig. ” 

Fodsår hos diabetespatienter 

Mellem 15 og 25 procent af alle patienter med diabetes vil på et tidspunkt udvikle et fodsår. Et fodsår kan udvikle sig til alvorlige infektioner, der i sidste ende kan lede til amputationer. 

Cirka 77 procent af diabetiske fodsår heler inden for et år, men det estimeres, at omkring 40 procent af patienterne får fodsår igen inden for et år. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og The New England Journal Of Medicine  

Patienter med fodsår ønsker et aktivt liv
Thomas Vedste Aagards provokation og undren blev til et ph.d.-projekt i Region Sjælland. Målet var at undersøge, om diabetespatienter kunne træne, uden at deres fodsår blev værre. Han undersøgte den eksisterende forskning og udførte derudover selv test og træning med en gruppe fodsårspatienter. 

Da resultaterne for ph.d.-projektet blev offentliggjort i år, var konklusionen klar: Sårene blev ikke forværret. Til gengæld opbyggede patienterne mere muskelmasse, fik bedre kondition og mere energi i hverdagen. Resultaterne viste også, at patienterne selv have et stort ønske om at leve et aktivt liv. 

”En del af forskningsprojektet var at undersøge, hvad fysisk aktivitet betyder for patienterne – og det viste sig, at det betyder alt. Det er enormt frihedsindskrænkende at få at vide, at man skal bevæge sig så lidt som muligt i et halvt til et helt år. Patienterne vil, som alle os andre, jo gerne ud og leve deres liv,” fortæller Thomas Vedste Aagaard.  

Deltagerne i forskningsprojektet trænede en time to gange om ugen i tre måneder. Programmet bestod bl.a. af stolegymnastik, intervaltræning på cykler og styrketræning med minimal belastning på fødderne.

Ph.d. var med til at ændre de nationale retningslinjer
De gode resultater fra forskningsprojektet nåede også hele vejen til Sundhedsstyrelsen. Så da retningslinjerne for udredning og behandling af diabetiske fodsår skulle opdateres, blev Thomas Vedste Aagaard kontaktet og inviteret med i arbejdsgruppen.  

Med udgangspunkt i hans forskning blev der skrevet ind i de nye retningslinjer, at man bør overveje træning til patienter med diabetiske fodsår. Og det glæder Thomas Vedste Aagaard:

“Det gør mig megastolt, at det nu står sort på hvidt, at træning ikke er farligt for diabetespatienter med fodsår. Det er jo et helt nyt udgangspunkt og den store forhåbning er, at det kan gøre livet bedre for fremtidens diabetespatienter. At arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen står som afsender på anbefalingen om træning har også gjort modstanden fra andre fagfolk mindre.” 

Det står der i de nationale retningslinjer om træning og fodsår 

Overvej træning til patienter med diabetiske fodsår.  

Af hensyn til sårheling bør ikke-vægtbærende træning overvejes som førstevalg.  

Valget af træning skal vurderes i forhold til fodsårets placering, så træningen ikke medfører risiko for forværring af fodsåret. Træningen skal endvidere tilpasses i forhold til patientens fysiske formåen og eventuelle komorbiditeter.  

Fodsåret skal være tilstrækkelig aflastet, før træningen kan initieres. En aflastning kan være i form af forskellige typer fodtøj, terapisandaler, ortoser eller hjælpemidler som fx krykstokke.  

Træningen skal ledsages af grundige instruktioner fra en sundhedsprofessionel med viden og kompetencer om træning til patientgruppen. 

Træningen bør som udgangspunkt være superviseret og foregå i tæt samarbejde med det tværfaglige team. Ved superviseret træning menes træning med fysisk eller virtuel vejledning fra en sundhedsprofessionel. 

Kilde: Udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår, Sundhedsstyrelsen 

Træning med supervision
Selvom forskningsresultaterne er gode, så betyder det ikke, at alle diabetespatienter med fodsår nu skal til at finde youtube-videoer med stolegymnastik frem derhjemme. Det er vigtigt for Thomas Vedste Aagaard at understrege, at hans forskning bygger på træning under supervision: 

“Det er vigtigt at huske på, at anbefalingen om træning gives under visse forudsætninger. Fx står der, at der skal være en sundhedsperson med viden om sår, der superviserer træningen. Vi skal være sikre på, at der ikke sker en forværring af såret. Det er også en forudsætning, at patienten er i behandling for fodsåret og har aflastende fodtøj på, før man igangsætter træning. Så jeg vil gerne understrege, at vi ikke anbefaler patienterne at begynde træningen derhjemme. Er man interesseret i at træne, bør man i stedet kontakte egen læge.” 

Thomas Vedste Aagaards ønske er at ændre en misforståelse om diabetiske fodsår og træning: “Det er rigtigt, at man ikke må belaste såret, men man må gerne belaste kroppen under de rigtige forudsætninger.”

I dag er det meget få diabetespatienter med fodsår, der bliver tilbudt et træningsforløb. Næste skridt for Thomas Vedste Aagaards forskning er derfor, at træningen bliver tilbudt til patienter uden for hospitalsregi. Det kunne fx være, at træningen blev en del af et genoptræningsforløb i kommunen for diabetespatienter, forklarer han. 

“Vi skal være sikre på, at træningen bliver superviseret af uddannet sundhedspersonale, men jeg ser et stort potentiale i at få det ud i kommunalt regi. Det er ikke holdbart, at vi beder diabetespatienter med fodsår om at sidde stille i så lang tid. Det har store konsekvenser for deres krop og helbred.” 

Tre gode råd til sundhedspersonale 

Hvordan snakker du med dine fodsårspatienter om træning? Thomas Vedste Aagaard giver her tre gode råd: 

  1. Vær nysgerrig
    Hvis du har en patient, der er i behandling for et diabetiske fodsår, kan du starte med at være nysgerrig på patientens liv og hverdag. Du kan fx spørge lidt bredt: ”Hvordan går det med balancen?” og “Kommer du udenfor i løbet af dagen? ” Træning er ikke nødvendigvis relevant og realistisk for alle patienter, så det er vigtigt at kende lidt til patientens historie.
     
  2. Træning er altid et supplement
    Træning må aldrig være første skridt i behandlingsplanen. Træning er et add on til den behandling, som patienten allerede får. Det allervigtigste er aflastning og behandling af såret. Det er først, når fodsåret er blevet tjekket og der er lagt en plan for den behandling, at du kan overveje træning for patienten.
     
  3. Hjælp patienten videre
    Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at al træning skal superviseres af sundhedspersonale. Er patienten interesseret i at komme i gang med at træne, så hjælp gerne patienten med at kontakte egen læge eller diabetescenteret og spørg, om det er muligt at få træningstimer, mens patienten er i behandling for fodsår. 

Oplever stadig modstand og misforståelser
Thomas Vedste Aagaard oplever stadig at møde diabetespatienter, der ikke har lyst til at deltage i træningen. De har fået at vide af lægen, at de skal bevæge foden så lidt som muligt og frygter derfor en forværring af såret. Som sundhedspersonale forstår Thomas Vedste Aagaard godt det dilemma, som patienten står i – hvilken anbefaling skal man følge? Thomas’ eller lægen? Men hans hovedpointe er, at man sagtens kan begge dele – undgå at belaste fodsåret og samtidig holde kroppen aktiv: 

“Jeg oplever stadig, at både patienter og sundhedspersonale oversætter “undgå belastning af foden” til ”bevæg dig så lidt som muligt”. Det er rigtigt, at man ikke må belaste såret, men man må gerne belaste kroppen under de rigtige forudsætninger. Jeg slår ikke et slag for, at patienterne skal ud og danse step eller løbe et maraton. Men jeg tror, de fleste kan blive enige i, at hvis jeg sætter hr. Larsen ned på en stol og laver gymnastik med ham, så bliver hans fodsår ikke større. Og det har også været det, jeg har kunne sælge til både patienter og personale, der har været modstandere. Modstand for mig er en faglig diskussion, og den tager jeg gerne. Det vigtigste for mig er, at vi kan gøre en forskel for patienternes liv og hverdag.” 

 

Blå Bog

Thomas Vedste Aagaard

Fysioterapeut og forsker

  • Tilknyttet Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på afdelingen for Fysio- og Ergoterapi, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse samt Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
  • Forsvarede i juni 2023 sin Ph.D- afhandlingen: “Exercise therapy for patients with diabetic foot ulcers” efter fire års forskning. 
  • Medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, der i 2022 udgav de opdaterede nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår.
  • Er du interesseret i Thomas’ forskning, er du velkommen til at kontakte ham på thva@regionsjaelland.dk eller på telefon 93 56 78 35.
19. oktober 2023
NYHEDSBREV

Modtag nyheder fra Corpes

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.