Kun 1 ud af 3 patienter med urinsyregigt får den rigtige behandling. Læge Claus Rasmussen fortæller om “Gigtmåleren”, der kan hjælpe med at opdage den oversete sygdom, der især rammer mennesker med diabetes.
Artritis urica, også kendt som urinsyregigt, er den hyppigste form for inflammatorisk ledsygdom, vi kender. Cirka 3 procent af den danske befolkning har sygdommen. Alligevel viser undersøgelser, at kun 30 procent af patienterne får den nødvendige behandling, fortæller overlæge Claus Rasmussen fra Reumatologisk Afdeling på Regionshospitalet Nordjylland:
“Vi får urinsyregigtpatienter ind på vores afdeling, som har haft fodproblemer i mange år og har været tilset flere steder i sundhedsvæsenet; deres egen praktiserende læge, nyreafdelinger, hjerteafdelinger og diabetesambulatorium – alt sammen uden at have fået den rette diagnose eller hjælp. Vi har en udfordring med, at mange fagfolk ikke sætter fodproblemer i forbindelse med urinsyregigt. Derfor vil vi gerne sætte mere fokus på sygdommen.”
Høj dødelighed
Urinsyregigt er en alvorlig sygdom, der er forbundet med en øget risiko for blodpropper i hjertet og hjernen. Og er sygdommen ubehandlet i længere tid, kan urinsyrekrystallerne aflejres i nyrerne, så nyrefunktionen nedsættes. Et dansk studie viser, at 20 procent af patienterne var døde to år efter, de havde fået stillet diagnosen urinsyregigt. Og der er især en gruppe patienter, man skal holde et godt øje med, fortæller Claus Rasmussen.
“Cirka 3 procent af befolkningen har urinsyregigt, men når man har diabetes, så ved vi, at den risiko mangedobles. Det er fordi mange af risikofaktorerne for urinsyregigt og diabetes er de samme; fx højt blodtryk, hjertesygdomme og nedsat nyrefunktion. Derudover ser vi også en overrepræsentation af især mænd, der har fodsår omkring storetåen og 2. tå”.
Urinsyre dannes naturligt i kroppen og er normalt harmløst. Det meste urinsyre udskilles med urinen, men ved urinsyregigt ophobes urinsyre i blodet, og det kan aflejre urinsyrekrystaller i leddene. Urinsyrekrystaller kan irritere vævet i leddet og danne betændelse, der viser sig med rødme, varme, hævelse og smerte. Storetåens grundled er det led, der hyppigst bliver angrebet (podagra).
Urinsyrekrystaller, der hober sig op, kan efter nogle år vise sig i form af en knude eller bule, kaldet tophus, der oftest ses på tæer, fingre og ører. En tophus kan forveksles med en knyst eller fodsår, og patienter kan få en alvorlig infektion med bakterier af en bristet tophus.
Diagnosen urinsyregigt kan bekræftes ved påvisning af urinsyrekrystaller ved mikroskopi af skrab fra fodsår eller en særlig type CT-skanning af fødderne. Patienter med påvist urinsyregigt bør få igangsat en effektiv ambulant behandling som bagefter kan overdrages til patientens egen læge.
Urinsyregigt behandles med medicin, der skal tages hele livet. Medicinen koster under 2 kr. per dag og tåles af de fleste uden bivirkninger.
Omkring 3 procent af befolkningen har urinsyregigt og de fleste er mænd. Risikoen mangedobles, hvis man også har diabetes. Det første anfald af urinsyregigt ses typisk hos midaldrende, men yngre mennesker kan også blive ramt.
Kilde: Overlæge Claus Rasmussen, Regionshospitalet Nordjylland
Svært at diagnosticere
Normalt er urinsyre harmløst, da kroppen udskiller det naturligt. Men ved urinsyregigt ophobes syren i blodet og udfældes som urinsyrekrystaller i leddene, der derfor bliver røde, varme og meget smertefulde. I forfoden kaldes et anfald podagra. Urinsyren aflejres efter nogle år også i huden og omkring leddene som små knuder, der kaldes en tophus. En tophus ses oftest på tæer, fingre og ører. Brister den, flyder det ud med grynet tandpasta lignende væske og der kan gå betændelse i det. Det kan derfor være let at forveksle det med et almindelig sår, fortæller Claus Rasmussen:
“Det er svært at se, om et fodsår er forårsaget af urinsyregigt eller af en almindelig infektion, både når såret kun er i huden eller når det også har angrebet de underliggende knogler. Og det er nok også en af grundene til, at der ikke er flere patienter med tilgrundliggende urinsyregigt, der bliver opdaget. Men det er farligt, fordi et fodsår, forårsaget af urinsyregigt, heler dårligt eller kommer igen. I de værste tilfælde kan det ende med en amputation og er der tale om urinsyregigt, så vil problemerne også fortsætte for patienten efter operationen. Urinsyregigt er en kronisk betændelsestilstand, hvis man ikke bliver behandlet med den rigtige medicin og i tilstrækkelig dosis.”
Syv vigtige tegn
Selvom det kan være svært at diagnosticere urinsyregigt, så er der hjælp at hente, fortæller Claus Rasmussen. “Gigtmåleren” indeholder syv tegn på urinsyregigt, som kan bruges, hvis man har en patient, der har et smertefuldt og hævet led. Hvert tegn giver en score og jo højere score, jo større er sandsynligheden for urinsyregigt. Pointberegningen kan med forsigtighed give et fingerpeg om risikoen for urinsyregigt hos en patient med fodproblemer. Selvom gigtmåleren kun giver en indikation af risikoen, opfordrer Claus Rasmussen alle, der arbejder med diabetespatienter, til at bruge den.
“Jeg ser et stort potentiale i at inddrage fx fodterapeuter og sygeplejersker i at bruge værktøjet. Det er faggrupper, der ofte er i kontakt med risikogruppen og mit indtryk er, at mange har en stor interesse i at gøre en forskel for deres patienter. De kan hjælpe med at finde patienterne og få dem videre til egen læge for behandling. Vi må så håbe, at alle lægerne følger relevant op på mistanken om urinsyregigt. Uopdaget og forkert behandlet urinsyregigt har store konsekvenser for patientens liv. “
Nogle patienter har større risiko end andre for at få urinsyregigt. Risikoen stiger hos patienter med følgende tegn, som sundhedspersonalet umiddelbart kan se:
“Gigtmåleren” består af syv spørgsmål, sundhedsprofessionelle kan stille en patient med et hævet led for at vurdere risikoen for urinsyregigt. Jo højere den samlede score er, jo større er sandsynligheden. Med forsigtighed kan gigtmåleren give et fingerpeg om risikoen for urinsyregigt hos en patient med fodsår.
| Sæt kryds ved ja | Antal point | |
| Er patienten en mand? | 2 | |
| Har patienten oplevet tidligere artrit-anfald? | 2 | |
| Er hævelsen udviklet i løbet af det sidste døgn? | 0,5 | |
| Er der rødme over leddet? | 1 | |
| Involverer rødmen storetåens grundled? | 2,5 | |
| Har patienten hypertension eller mindst én af følgende tilstande: Angina pectoris, tidligere AMI, hjerteinsufficiens, AFLI, apopleksi/TCI, perifer karsygdom, nyreinsufficiens eller diabetes? | 3,5 | |
| Har patienten en værdi af p-urat på højst > 0,35 mmol/1? (p-urat falder typisk ca. 0,2 mmol/1 under anfald, så overvej gentagelse) |
3,5 | |
| Antal points (max 13) |
Fortolkning af tabel
0-4 points: Urinsyregigt er mindre sandsynlig. Overvej andre gigtsygdomme.
5-7 points: Betydelig risiko for urinsyregigt. Bør undersøges med mikroskopi af ledvæske (oftest ved henvisning til reumatolog).
8-13 points: Patienten har mest sandsynligt behandlingskrævende urinsyregigt. Skal starte specifik behandling i almen praksis og/eller henvises til reumatolog.
Stort forskningsprojekt i støbeskeen
Lige nu er der ingen tal, der kan sige, hvor stor en andel af diabetiske fodsår, der har urinsyregigt som underliggende sygdom. Der er heller ikke stor viden om prøvetagning fra fodsår. Derfor er Claus Rasmussen sammen med et team i gang med at planlægge et forskningsprojekt om sammenhængen mellem urinsyregigt og diabetiske fodsår. Håbet er at starte forskningsprojektet i løbet af 2024. I mellemtiden fortsætter Claus Rasmussen med at gøre opmærksom på den oversete sygdom i sundhedsvæsenet.
“Mine to vigtigste budskaber til sundhedspersonale er: Urinsyregigt er en almindelig sygdom – så overvej muligheden! Og så er den livslang. Det vil sige, at hvis en fodsårspatient fortæller: “Jeg har haft urinsyregigt, men har ikke længere anfald”, så er der alligevel en høj risiko for, at urinsyregigten stadig er årsag til fodsåret.”
Claus Rasmussen
Overlæge på Reumatologisk Afdeling
Regionshospital Nordjylland
Fodsårspatienter kan have svært ved at forstå vigtigheden af at beskytte fødderne med fodtøj. Et nyt visuelt dialogværktøj kan være nøglen til at ændre patienternes vaner.
