Med én fod i klinikken og en anden i forskningsarbejdet er Anne Rasmussen som fodterapeut med til at sætte et unikt præg på arbejdet med de internationale retningslinjer for behandling af den diabetiske fod.
Hvert 4. år samles 70 forskere og klinikere fra hele verden hos The International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF). I over to år arbejder de frivilligt, ved siden af deres almindelige arbejde, på at opdatere de internationale retningslinjer for behandling af den diabetiske fod.
En af de udvalgte er den danske fodterapeut Anne Rasmussen. Hun forklarer, hvorfor hun og hendes 69 kollegaer gladelig lægger mange timer af deres fritid i flere år på arbejdet med retningslinjerne:
“Hvis vi ikke har retningslinjer, så kan behandlingen af patienterne blive meget forskellig og det skaber ulighed i sundhedssystemet. Det gælder både herhjemme, men også på tværs af landegrænser. Hovedformålet med IWGDF er derfor at sikre at sundhedspersonale over hele verden har de bedste – og samme – strategier til at forebygge og behandle diabetiske fodsygdomme.”
International Working Group on the Diabetic Foot (IWGDF) er den organisation, der står bag de internationale retningslinjer for forebyggelse og behandling af diabetiske fodsygdomme.
Hvert 4. år udvælger IWGDF 70 forskere og klinikere fra forskellige lande og med forskellige baggrunde, der i løbet af to år arbejder med at opdatere retningslinjerne. Der sidder fx både læger, kirurger, sårsygeplejersker og fodterapeuter i arbejdsgrupperne.
Formålet med IWGDF er at give sundhedspersonale verden over de bedst mulige redskaber for at forebygge og behandle diabetiske fodsygdomme.
I maj 2023 udkom den nyeste udgave af internationale retningslinjer.
Fordel at være fodterapeut
Diabetesforeningen i Danmark estimerer, at over 500 millioner voksne mennesker lever med diabetes på verdensplan. I 2045 vil tallet stige til 783 millioner og sygdommen kan medføre en lang række fodproblematikker. Fx fortæller statistikkerne, at hvert 20. sekund mister nogen et ben eller dele af et ben på grund af komplikationer forbundet med diabetes.
Det giver derfor mening, at arbejdsgruppen i IWGDF består af forskere og klinikere fra hele verden – for diabetes er et internationalt anliggende. Arbejdsgruppen bliver udvalgt af IWGDF baseret på forskningsfelt og nationalitet og mange har lange forskningskarriere bag sig. Fodterapeut Anne Rasmussen er selv medforfatter på 17 forskningsartikler om den diabetiske fod. Men hun er også bevidst om, at hun nogle gange stikker ud med sin baggrund som dansk fodterapeut:
“Der er mange hardcore forskere i arbejdsgruppen. Så det har da nogle gange været lidt angstprovokerende, når man selv har 1,5 års grunduddannelse bag sig og er almindelig kliniker. Men det viser jo også, at IWGDF favner bredt i arbejdet med de internationale retningslinjer, og det mener jeg, er en rigtig god ting.”
For Anne Rasmussen opdagede også hurtigt, at hendes fodterapeutuddannelse og kliniske arbejde faktisk var en fordel i arbejdet med retningslinjerne.
”Jeg bidrager meget med min praksisnære baggrund som fodterapeut. Fx kan jeg godt finde på at sige: ’Ej, denne her anbefaling – den kommer ikke til at fungere, når vi er ude i klinikken.’ Jeg bruger jo anbefalingerne i min hverdag, og det er et helt andet perspektiv end forskernes. Fx har der også før været en retningslinje om, at alle patienter med diabetes skal have terapeutisk fodtøj. Men det er ikke realistisk eller nødvendigt at implementere i virkeligheden og det indspark, kan jeg bidrage med.”
Til dagligt er Anne Rasmussen teamleder for seks fodterapeuter på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Glasloftet knuses
Man kan godt kalde Anne Rasmussen for garvet i IWGDF-sammenhæng. Da de nye retningslinjer blev offentliggjort i maj 2023, var det tredje gang, hun stod som medforfatter. Men selvom Anne Rasmussen er erfaren i feltet, lægger hun ikke skjul på, hvad det har krævet af hende at sige ja til IWGDF for tredje gang.
“Det er hårdt arbejde at deltage i arbejdsgruppen, især for en som mig, der ikke er uddannet forsker. Det er selvfølgelig blevet lettere med årene, men det tager mig længere tid at læse og analysere artiklerne end for nogle af de andre i gruppen. Da vi var færdige med retningslinjerne for 2023, fik jeg vist sagt ud i gruppen: ‘Det her er sidste gang – jeg gør det ikke igen!’.” Anne Rasmussen holder en pause og smiler, inden hun fortsætter: “Men det kan jo godt være, at man kommer til at sige ja igen, hvis man bliver spurgt. Nu må vi se.”
Med blot 70 forskere og klinikere i arbejdsgruppen er der ikke mange, der kan fortælle, hvordan arbejdet i IWGDF foregår. Anne Rasmussen fortæller her trin-for-trin, hvordan retningslinjerne bliver opdateret.
“Der findes otte forskellige emner om den diabetiske fod, som vi laver retningslinjer for. Jeg har alle tre gange arbejdet på retningslinjerne med emnet ‘forebyggelse’. Til den nye udgave sad vi otte forskere fra Holland, Brasilien, Portugal, Australien, England, Danmark og USA i den gruppe. Fordi vi sidder fordelt over hele verden, mødes vi over Microsoft Teams.
De nyeste retningslinjer er en opdatering fra 2019, så vi startede med at tage udgangspunkt i dem – hvad er det for nogle emner, vi gerne vil belyse under ’forebyggelse’? Er det de samme som sidste år eller er der sket en udvikling på området? I alt endte vi denne gang med 14 forskellige underemner, som der bliver lavet en omfattende litteratursøgning på.
Der er så meget materiale, at vi delte os op i mindre grupper, der har hver sit fokus. Fx var der to medlemmer, der tog sig af emnet ‘fysisk aktivitet’ – hvor meget kan man belaste sine fødder, når man har diabetes? Der var også nogle, der kiggede på, hvilken forskning der findes om egenomsorg.
Jeg sad i den gruppe, der skulle dykke ned i emnet om småaflastninger.
I gruppen om småaflastninger fik vi en liste med cirka 2000 forskningsartikler, der alle handlede om emnet den diabetiske fod og småaflastninger. Med den liste var det nu vores job at læse og vurdere hver enkel forskningsartikel og det gør man meget systematisk. Man læser og udvælger hvilke artikler, man vil se nærmere på. Så gennemlæser man artiklerne igen og udvælger derfra de allerbedste igen. Det gjorde vi mange gange for at nå frem til de endelige anbefalinger. Det er et arbejde, der tager to år at gennemføre.”
Anne Rasmussen skiller sig ud i IWGDF-sammenhæng som fodterapeut, men faktisk skiller hun sig også ud blandt de danske fodterapeuter. Udover sin uddannelse som fodterapeut har hun en masteruddannelse i sundhedsantropologi.
”På nogle måder kan man godt sige, at jeg har brudt glasloftet for fodterapi i Danmark. Jeg var den første fodterapeut, der tog en masteruddannelse i Danmark i 2006. Jeg er blevet udvalgt til den internationale arbejdsgruppe tre gange, jeg sidder også i den danske arbejdsgruppe for de nationale retningslinjer og er medforfatter på 17 forskningsartikler om den diabetiske fod. Men jeg bliver beæret og glad hver gang, jeg bliver spurgt, om jeg vil deltage i arbejdet med de internationale retningslinjer. Al det hårde arbejde giver pote, når andre også mener, man har noget at byde ind med.”
På sin vej ind i forskerverdenen gik det op for Anne Rasmussen, at der er lavet meget lidt forskning om fodterapeuternes arbejde. Og uden evidens og resultater kan det være svært at blive taget alvorligt i sundhedssystemet. Derfor har det sidenhen optaget hende meget at være med til at udvikle fodterapeutfaget med forskningsprojekter.
”Det største problem for os fodterapeuter er, at der ikke er lavet meget forskning, der viser effekten af det arbejde, der bliver gjort hver eneste dag ude i klinikkerne. Derfor er det vigtigt, at fodterapeuterne kommer i gang med forskningsarbejdet, så vi kan vise, hvilken impact vores arbejde har for patienterne. Det ville også gøre det markant lettere for os at få den anerkendelse i sundhedssystemet, som vi fortjener.”
Anne Rasmussen var den første fodterapeut til at få en masteruddannelse i Danmark. I 2006 blev dimitterede hun som Master i Sundhedsantropologi fra Københavns Universitet.
Faglige venskaber for livet
Anne Rasmussens arbejde i IWGDF sluttede, da retningslinjerne blev udgivet i maj 2023. Der er to år til, at arbejdet med de næste retningslinjer går i gang, og det er endnu ikke besluttet, hvilket 70 forskere og klinikere, der skal med i arbejdsgruppen. Adspurgt om hun håber på et opkald, og dermed muligheden for en fjerde tur i IWGDF-manegen, tøver Anne Rasmussen:
“Hvis de ringer i 2025, skal jeg lige tænke mig godt om. Det er hårdt arbejde, men også helt klart alle de mange, lange aftener værd. Jeg har fået et fantastisk fagligt netværk med forskere fra hele verden, som jeg tit møder ude til konferencer. Vi er alle nørder, når det kommer til de diabetiske fødder, og det har givet mig faglige venskaber for livet. Det har været tre fantastiske oplevelser, men måske det også er tid til at få nye kræfter ind. Vi får se.”
Anne Rasmussen
Fodterapeut og MA i Sundhedsantropologi
Fodsårspatienter kan have svært ved at forstå vigtigheden af at beskytte fødderne med fodtøj. Et nyt visuelt dialogværktøj kan være nøglen til at ændre patienternes vaner.
